Skuespillet starter og slutter med Juleevangeliet. Først møder vi Josef og Maria, som får husly i en simpel stald. Så kommer hyrderne og derefter vismændene ind med gaver, og der bliver konkurrence om, hvem der kommer med de fleste og største. Mens hyrder og vismænd løber ud og ind med gaver, skiftes der hele tiden tøj, så alle til sidst er moderne klædt. Genial idé med påmindelser om nutidens absurde gaveræs.
Nu bliver værten i herberget til chefen i en virksomhed. Da han kan mærke, at barnet er født under en lykkestjerne, løber hans gode hjerte af med ham, og Maria skaffes job på kontoret med salg af batteridrevne skumpiskere til badevandet og slige sager, og Josef bliver ansat som lagerarbejder. Så vidt, så godt!
Herefter er det naturligvis tid til julefrokost i firmaet. Maria flirter med en anden, Josef bliver sur og kommer dagen efter i slagsmål, hvorefter han må stille til skideballe på chefens kontor. Chefen får en ny idé! Lige så uskyldsrene som i starten skal de nu agere mekaniske dukker i udstillingsvinduet med halm, krybbe og plasticbaby.
Det bliver dog for meget for det øvrige personale, som straks stiller op til den afsluttende sang om sjælefred og kærlighed i julen!
45 minutter med fem af hvert køn. Gode intentioner med kritisk syn på vores overflodsjul, som desværre fortaber sig i banaliteter. Julefrokostægteskabelige problemer hører næppe hjemme ved skolens årlige juleforældrearrangement, så stykket vil nok kræve en omskrivning for at være folkeskolerelevant!
I denne søde juletid
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.