Udskolingseleverne på syv folkeskoler fik sidste år tips og inspiration til, hvordan de kan give deres tøj nyt liv, samt indsigt i hvor stort et klimaaftryk tekstilindustrien sætter på kloden.
For de fik besøg af tøjdesigner Lærke Dramshøj, der laver gratis workshops i at redesigne tøj.
”Jeg talte med eleverne om deres tøjforbrug, når de fx køber billigt ind på Shein eller Temu. Alene et par denimbukser koster 10.000 liter vand til fremstilling. Men jeg kan også selv huske, hvordan det var i den alder, så jeg håber bare, at nogle af dem lærer at tænke mere langsigtet over, hvor meget tøj de egentlig forbruger”, fortæller Lærke Dramshøj.
Hun har som uddannet tøjdesigner arbejdet i modebranchen og har i det seneste år besluttet sig for ikke længere at producere nyt tøj.
Nu arbejder hun med redesign, hvor hun lægger vægt på, at ethvert tøjstykke skal bevares og bruges længst muligt.
”Man kan altid klippe et par bukser i stykker og bruge af stoffet til andre formål. Jeg vil gerne opfordre til, at man reflekterer mere bevidst over, hvad der giver stoffet længst levetid. Derfor eksperimenterer jeg med eleverne, vi prøver at se på, hvorfor man ikke går med et stykke tøj længere. For måske skal der bare ændres en smule i pasformen, eller man kan øge funktionen ved at sy en lomme på”, forklarer Lærke Dramshøj.
Lærer: De synes genbrug er ”cool”, men køber stadig nyt
To af skolerne, hun har holdt workshop på, er Sct. Nicolai Skole i Køge og Hareskov Skole i Værløse. Begge steder varede workshoppen én gang i klassernes almindelige håndværk og design-time, hvor eleverne nåede at prøve kræfter med konkrete teknikker.
På begge skoler er Håndværk og Design-lærere enige med Lærke Dramshøj i, at det er en svær aldersgruppe at nå med ideen om at reparere eller at sy brugt tøj om.
”Det er jo noget, vi arbejder med hele tiden, hvor vi taler om at genbruge tøj eller sy brugt tøj om til muleposer eller andet. Jeg tror, at nogle af eleverne synes, det er cool at arve og genbruge tøj, men omvendt når de så er nede i byen bagefter og får øje på noget tøj, så vil de også bare se smarte ud og være med på moden”, siger håndværk og design-lærer på Sct. Nicolai Skole i Køge Louise Gram Schjoldager.
”De vil helst bare ligne hinanden”
På Hareskov Skole har håndværk og design-lærer Sine Grenaa samme oplevelse.
”Jeg er begejstret for Lærkes pointer, og måske kan de så et frø i de unge. Men i 7. klasse handler det ikke så meget om at skabe en unik tøjstil, der vil de helst bare ligne hinanden”, siger Sine Grenaa.
”Til gengæld gjorde det et stort indtryk på dem, da jeg i forlængelse af workshoppen viste dem en dokumentar om produktion af t-shirts i Bangladesh”, fortæller hun.
Til workshoppen medbragte eleverne deres eget aflagte tøj, som de kunne eksperimentere med at ændre og sy om. Og det lykkedes nogle elever at komme i mål.
”Vi havde en gine til at sætte stoffet op på, så eleverne kunne prøve at style det på en ny måde med nåle og måle det op efter deres egne mål. Nogle elever lavede en nem ændring af en t-shirt om til en top ved at klippe ærmerne af og sy kanterne”, fortæller siger Louise Gram Schjoldager.
Start bare med at dreje stoffet
Budskabet fra Lærke Dramshøj er, at det meget gerne må være enkelt at redesigne et stykke tøj, så længe man ændrer det på en måde, så man har glæde af tøjet igen.
Derfor vil hun meget gerne have, at eleverne arbejder med deres eget aflagte tøj, og får reflekteret over, hvorfor de ikke bruger det længere.
”Jeg arbejder med, at vi først prøver at manipulere stoffet ved at dreje det. Man kan prøve at lave en fold eller sætte en elastik i for at lave en rynke. Nogle gange kan en applikation eller en ny farve være nok”, siger hun.
På Hareskov Skole var nogle af drengene fx meget engagerede i at kombinere jeans med sportstøj, fortæller hun.
”Mine ideer til lærerne er, at de kan arbejde med at bruge stofrester til pynt, at arbejde med applikationer, mønstre og broderier”, siger Lærke Dramshøj.
Lærer: Inspirerende at møde en helt anden stil
For Louise Gram Schjoldager var det inspirerende, at Lærke Dramshøj selv har en markant stil og viste eleverne, at hun synes, det er fedt at lave sit eget tøj.
”Hun kom som en helt anden type end mig som lærer, og hun arbejdede mere eksperimenterende, som også var meget lærerigt. Jeg tænker måske mere i faste rammer som lærer i forhold til at arbejde efter et mønster og opmåling, hvor hun var mere afprøvende, og sagde: ’Bare prøv hvordan virker det, når man river det her fra hinanden og syr sammen på ny måde’”, siger Louise Gram Schjoldager.
Hun er sikker på, at det har indlejret sig i eleverne i hendes 8. klasse at turde prøve nyt. For de har efterfølgende arbejdet med print og tryk på tøj, hvor eleverne turde kaste sig ud i at afprøve mere eksperimenterende former.
Forståelsen for at kunne reparere og sy en knap i
I år håber Lærke Dramshøj på at få tildelt et legat, som vil give hende mulighed for at udbyde workshops over flere undervisningsgange flere steder i landet.
Her vil hun arbejde videre med sit mål om at træne eleverne i at se tøj som et værdifuldt materiale.
”Vi har brug for at genlære håndarbejdet. Hvis vi ser to – tre generationer tilbage, kunne folk selv genbruge og omdanne det aflagte tøj, og man havde en meget mindre garderobe end nu. I dag kan folk ikke selv sy en ny knap i, og i gennemsnit bliver et stykke tøj kun brugt ti gange, før vi kasserer det”, siger Lærke Dramshøj.
"I dag kan folk ikke selv sy en ny knap i": Der er brug for, at vi lærer eleverne at redesigne deres tøj
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.