"I behøver ikke at indrømme, I tog fejl – I kan nøjes med at indrømme, at I ikke har råd”

Hvordan ser I på skolereformen, der nu har været en realitet i halvandet år? Det spørgsmål var onsdag aften sat på dagsordenen af Politiken, der afholdt en debataften, hvor folkeskolereformen var på menuen.

Til at svare på spørgsmålet var indbudt et par professorer: Peter Kemp og Niels Egelund. Et par fagforeningsformænd: Anders Bondo Christensen og Claus Hjortdal. Samt en minister for undervisning og ligestilling: Ellen Trane Nørby.

Anledningen for debataftenen var Peter Kemps nye bog, "Løgnen om dannelse - opgør med halvdannelsen". Politikens kronikredaktør Christoffer Emil Bruun fortalte, at bekymringen for, at "skoleeleverne er konkurrencestatens soldater" har fyldt meget i Politiken. "Hvis eleverne er det, så må du næsten være en general, Niels Egelund. Hvad er dit svar til Peter Kemps bekymring omkring dannelse", ville kronikredaktøren vide.

"Jeg giver ret i, at danske elever mangler dannelse. Den måde, de opfører sig overfor hinanden, den måde, de taler til deres lærere på - det er mangel på dannelse", sagde Niels Egelund og fortsatte. "Konkurrencestat? Ja, vi har den. Og hvis ikke vi accepterer det, og siger at vi skal være så dygtige, som vi overhovedet kan, så ryger vores velfærd. Det er der vist ikke nogen, som er interesserede i".

Niels Egelund anfægtede i øvrigt, at dannelse og dygtighed skulle spænde ben for hinanden.

Formålet må være et samfund, hvor folk kan holde ud at leve

Ny konkurence næste år

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby fortalte, at uddannelse og dannelse hænger sammen for hende. Og for hende er det vigtigt at være dannet, ellers kan man ikke begå sig i samfundet.

"Hvad enten man vil kalde det et konkurrencesamfund, eller det som jeg hellere vil definere som et stærkt demokratisk samfund som det danske. Så består dannelse af helt basale sociale forudsætninger, ligesom det at have ordentlig styr på sin dansk og matematik", sagde undervisningsministeren. Hun fortalte, at hun var blevet opsøgt af Danske Skoleelever, der var bekymrede for, at det var et problem, at man er populær, hvis man kan så lidt som muligt. Men de dygtige dyrker vi ikke.

"Det inspirerede os til at lave det der hedder DM i fag. Hvor vi ligesom på erhvervsskolerne har konkurrencer, skal have konkurrencer i fagene. Det gælder både sløjd og dansk. For at fremhæve at vi har en fag-faglig kvalitet, som vi skal have udviklet og styrket", sagde ministeren. Den nye konkurrence skal i gang fra næste år.

Spejdere, elever og matematiklærere skal holde DM i fagene

Peter Kemp understregede, at han ikke er imod konkurrence.

"Men der må være et loft over, hvad man kan nå, ved at konkurere med hinanden. Det er derfor, vi har en velfærdsstat. Vi har også skolen, der skulle lære børnene, at der er noget, som er vigtigere end konkurrence. Forud for klimatopmødet holdt den franske præsident en usædvanlig tale. Han sagde, at samarbejde er vigtigere end konkurrence. Det centrale i skolen kan ikke være konkurrence", sagde Peter Kemp og fortsatte:

"Jeg ved godt, at den nuværende minister udtaler sig blidere end den foregående. Men du bruger alligevel udtrykket: At det drejer sig om at udvikle stærke livsduelige mennesker. Det er en meget farlig sætning, hvis vi ikke samtidig opfostrer mennesker, der har sans for etik. Nazisterne var også stærke livsduelige mennesker", sagde Peter Kemp.

Han mener, at det sociale ansvar og den sociale dannelse er undertrykt i folkeskolen.

"De allerfleste kommer ikke i toppen i det her samfund, så de skal kunne leve sammen, selvom de har haft nederlag. Vi skal kunne leve sammen med hinanden. Og det har altid været formålet med folkeskolen, at der var et etisk socialt ansvar", sagde Peter Kemp.

Han understregede i øvrigt, at han er med på, at konkurrencen er et vilkår. Men at det vigtigste må være, at vi lærer at leve sammen, det har vi folkeskolen til, mener han.

"Se på retorikken, som vi har i øjeblikket. Når vi har et problem med svenskerne, så det nærmest som om, vi er i krig med svenskerne. I stedet for at sige, at vi har et fælles problem i Norden, som vi skal løse. Det er en asocial måde at tænke på", sagde han.

Ellen Trane Nørby syntes, Peter Kemps replik var "ekstremt karikeret". "Man har da behov for social kompetence, for at kunne begå sig. Det gælder om at stå op om morgenen, passe et arbejde, have nogle gode kollegaer og tale i et ordentligt sprog til hinanden", sagde Ellen Trane Nørby og fortsatte: "Det at kunne leve sammen indbefatter da både, at kunne blive klogere på sig selv og det samfund, som man er en del af. Jeg ønsker en skole, hvor vi kan begge dele", sagde ministeren.

Hvorefter hun blev spurgt, om konkurrencen skal være central i skolen. "Det er ikke et enten eller, hvorfor må man ikke være dygtig til matematik, hvorfor skal man holde nogen nede? Vi skal da bruge de dygtigste til at drive udviklingen til at gøre os alle sammen stærkere. Og det, tror jeg, skaber fællesskabets skole, at vi kan spejle os i hinanden. Samarbejdet er ikke bedre end konkurrencen. Det er to ting, der godt kan eksistere side om side", sagde ministeren.

Justeringerne kommer

På et tidspunkt i debatten opfordrede ordstyreren Peter Kemp til fortælle, hvad han ville have ændret ved skolereformen.

"Jeg vil have, at de justerer den folkeskolereform. De må for det første finde ud af, at man ikke har råd til at lave de lektiecafeer, som man vil tvinge lærerne til at lave. Det fungerer ikke. Man behøver ikke indrømme, at man har uret. Man kan bare indrømme, at man ikke har råd", sagde Peter Kemp.

Ellen Trane Nørby replicerede:

"Jeg sagde i min indledning, at der kan være behov for justeringer. Nu bliver jeg beskyldt for, at vi ikke vil ændre noget, det passer ikke. Lad os nu forholde os til, at nogle ting fungerer på nogle skoler og elendigt andre steder. Det er ikke nødvendigvis rammerne, men implementeringen det handler om. Men det kan godt være, at der nogle steder, hvor der er behov for at justere i rammerne. I forhold til lektiecafeerne, så kan man sige, at lektiecafeerne har fungeret siden august måned. Før det har det været et påhæng uden særlig meget kvalitet", sagde ministeren, der til gengæld har hørt, at det giver nye muligheder, at lektiecafeerne kan lægges i forlængelse af fagene.

"Så er der længden af skoledagen og nogle steder er den blevet for lang. Det oplever jeg, at hele forligskredsen er enige i. For der skal også være tid til et børneliv og et fritidsliv", sagde Ellen Trane Nørby.