Oliver ved ikke, hvor han skal være. Rundt om ham løber alle de andre børn i forskellige retninger hen ad gangene og op ad trappen. Det er første skoledag efter sommerferien, og første time med de 27 nye klassekammerater var okay, men her ude i frikvarteret bliver det for meget. Han ved ikke, hvor han skal gå hen, og der er larm og uro overalt. Han sætter sig på den brede trappe og prøver at lukke lydene ude. Heldigvis er hans far ikke gået endnu. Han finder Oliver på trappen, forvirret og fortumlet. Sammen går de udenfor og sætter sig på en bænk for at få ro og luft. Her møder de en af de lærere, Oliver kender, og hun lover at være sammen med ham resten af dagen.
Jeg bliver stresset, når vikarer ikke kender reglerne "Det går meget bedre, end det har gjort", fortæller Oliver. Han ryster lidt på det lyse hår og kniber øjnene sammen, når han skal huske, hvordan det var, da han efter sommerferien sidste år startede på Gåsetårnsskolen i en klasse med 28 elever. "Altså, jeg har stadig svært ved at være sammen med rigtigt mange på en gang, og det er svært med lektierne. Men jeg er mere sammen med de andre, end jeg var tidligere". Oliver er et af de 174 børn, der med Vordingborg Kommunes nye inklusionsstrategi er blevet trukket tilbage til deres lokale skole fra specialtilbud. Han har diagnosen infantil autisme.
I Vordingborg er inklusion og helædagsskole nu hverdag
For Oliver er det værste, når der kommer vikar, og han skal skifte til noget nyt. "Når der kommer vikarer, så kender de ikke reglerne, og de ved ikke, hvilke aftaler jeg har. For eksempel har jeg en aftale om, at når vi skal på biblioteket, så er der en computer reserveret til mig, fordi jeg bliver stresset, hvis vi alle sammen skal løbe ned samtidig, og der så ikke er nogen til mig", forklarer han. Fra 2. til 3. klasse gik han på Rudolf Steiner Skole, og selv om det var godt med de kreative fag og muligheden for at komme ud og grave i jorden, så blev det efterhånden helt umuligt for ham at fungere med de skiftende regelsæt og uden støtte. I stedet kom han på Marienberg Skole, hvor han først havde en støtteperson på fuld tid og efterfølgende kom i specialklasse. At han skulle starte i en normalklasse uden støtte i år, havde ingen regnet med. Men det var den beslutning, der blev truffet i kommunen, og som Oliver og hans forældre fik besked om, lige før sommerferien startede.
"Jeg kom fra F-klassen med otte elever. Og så skulle jeg pludselig være sammen med 27. Der er alt for meget støj, og alt for lidt plads. Det kan jeg ikke med. Og det gik helt galt med lektierne. Så det går jo strålende med min selvtillid", siger han med et ironisk grin. Heldigvis lavede skolen i begyndelsen af året et VIP-rum, hvor Oliver og andre elever, som ikke kan holde ud at være i klasserne, kunne gå ned. Og han kunne få lov til at gå på biblioteket og sætte sig, når han har brug for det. "Når jeg kommer op på skolen, så tør jeg ikke bare gå ind i klassen. Så jeg plejer at gå til VIP-rummet først. Jeg er bange for, at det ender med en dårlig dag. Sådan nogle har jeg haft mange af i skolen. Sådan nogle, hvor der er masser af lektier. Lektier, som jeg har glemt. Kedsomhed. Og masser af mobberi". En god dag er til gengæld en, hvor der er masser af hjælp, hvor man får tidligt frikvarter og kan hygge sig på biblioteket og spille computer med vennerne.
Du må vente med at blive dårlig til klokken 13 "Vi havde aldrig forestillet os, at de ville sætte ham ind i en normalklasse med 27 andre børn direkte fra specialklassen", siger Olivers far Danny. Han ryster på hovedet. "Det var jo fuldstændig vanvid at flytte rundt på alting på en gang. Alle de tryghedspersoner, Oliver havde, forsvandt. Og alle dem, vi har samarbejdet med gennem alle årene, både med Oliver og hans storesøster. Jeg har lagt mange timer i at hjælpe til på skolen og havde et godt forhold til lærerne og lederen. Og pludselig er det en helt ny, som bare sidder der bag skrivebordet og tænker, hvem er du, der står der og forventer særlige forhold til din søn". Samtidig med den nye inklusionsstrategi er Vordingborgs 13 skoler blevet slået sammen til fem, og samtlige ledere og en del lærere er blevet flyttet rundt. Danny synes, at skolen har gjort det så godt, de kunne, med de midler de havde. Det var fornuftigt nok at lave et VIP-rum, hvor børnene med særlige behov kunne komme. "Men så fik vi pludselig at vide, at VIP-rummet ville blive nedlagt. For det var ikke rigtig inklusion. Så kom der et skema, hvor der var timer sat af. Men man kan jo ikke bare sige til en autist, at du må vente med at have det dårligt til tirsdag mellem 13 og 15". Danny er egentlig ligeglad med, om det er en uddannet lærer, der er Olivers tryghedsperson. Oliver skal bare vide, at han har en at gå til, som forstår ham. Om det så er en pædagog eller en lærer eller noget helt tredje er lige meget. De skal bare lade være med at lave om på alting hele tiden. "De sparer på inklusionen og bruger i stedet mange millioner på iPads. Den prioritering kan jeg slet ikke forstå. Vi aner ikke, hvad han skal til næste år - det bliver sikkert noget nyt, lige når han har vænnet sig til det her. I øjeblikket ser vi os om efter specialefterskoler, for folkeskolen er blevet helt skæv for ham".
Jeg kunne alle svarene i testen Oliver har fået lov til at holde den store slange. Hele klassen er på besøg på Center for Erhvervsrettede uddannelser, CELF for at høre om erhvervstekniske ungdomsuddannelser, og her hører Oliver for første gang om, at man kan komme i praktik som dyrepasser. Hans øjne stråler, og han er helt stum af benovelse. Han elsker vilde dyr - klamme dyr. Alle dem hans mor ikke kan lide og ikke vil lade ham få derhjemme. Rundt om ham i deres minizoo er der alle slags - edderkopper, slanger, krokodiller.
Senere skal hele klassen udfylde en test for at se, om de kender alle tingene på bondegården. Og for en gangs skyld kan Oliver svare rigtigt på alle spørgsmålene. Manden fra CELF fortæller, at nogle gange kan man få lov til at fodre dyr i Nykøbing Zoo, når der ikke er gæster, hvis man er god nok til at få en praktikplads. Det vil Oliver gerne - rigtig, rigtig gerne. Måske, hvis han virkelig koncentrerer sig i skolen, så kan han få en uddannelse i dyr og planter, og så få en praktikplads i Nykøbing Zoo. Og måske en dag arbejde sig op til et job i Københavns Zoo. Han holder ud helt til de skal høre om gartneruddannelsen, men inden skal de have pause, hvor de skal passe sig selv, og det duer ikke for Oliver. Det er den lærer, der er med, ikke opmærksom på. Heldigvis kommer Olivers gamle lærer Allan forbi, og for at redde situationen tager han Oliver med over til sit hold elever, så han kan holde sig til Allan. Men det betyder, at Oliver ikke når at få CELF-diplomet og chancen for at vinde billetter til Nykøbing Zoo. "Vil det betyde, at jeg ikke kan komme på CELF senere og blive dyrepasser?", spørger Oliver bekymret. Alligevel er det den bedste dag i hans liv.
Hans forældre har endnu ikke fået besked om præcis, hvad der skal ske.
”Hvorfor skal de lave alting om?”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.