Hvordan skal læreren forholde dig til elevers dommedagsspørgsmål?

Pludselig rækker en elev fingeren i vejret og stiller et spørgsmål, som er helt uden for konteksten: "Er det rigtigt, at Jorden går under i morgen?" Først bliver man nok lidt paf. Hvor kom det lige fra? Men et spørgsmål af denne karakter, vil de fleste lærer nok vælge at tage op, skriver Maja Riise Jensen i sit bachelorprojekt om natur/teknik fra Læreruddannelsen Zahle ved Professionshøjskolen UCC.

Dommedagsspørgsmål og lærerens rolle

I fagets formål tales der om "fænomener og sammenhænge," "som har værdi i det daglige liv."

Her kan man så spørge, hvornår det er, de har værdi i det daglige liv, siger Maja Riise og fortæller, at hun fik dommedagsspørgsmålet i en 4. klasse. "I en sådan situation er man ikke i tvivl om, at det spørgsmål netop har betydning og værdi i den konkrete elevs verden, "men det var ikke alene noget, der optog spørgeren, andre fulgte hurtigt trop og bakkede op.

Hvad er det, børn frygter?

"Det fik mig til at huske mange lignende situationer og overveje, om der er sammenhæng mellem de ting - de fænomener og sammenhænge, som elever spontant sætter spørgsmålstegn ved," fortæller Maja Riise. Efter denne oplevelse gav hun sig til at undersøge, hvad det egentlig er børn frygter?

Hvad betyder lærerens formidling?

Hvordan påvirker det dem og deres læring? Hvilken betydning harminformidling af et emne for elevernes opfattelse? Erjegsom lærer med til at skabe yderligere frygt ved at tage emnet op, eller skaber det mere frygt, hvis jeg undlader, spurgte hun sig selv.

Disse overvejelser ledte frem til følgende problemformulering for hendes bachelorprojekt:"Hvilke tanker har elever om klimaforandringer, og hvilken betydning har min rolle som lærer for påvirkningen af elevers forståelse af emnet? Og hvilke læringsmæssige udfordringer opstår der i arbejdet med klimaforandringer i natur/teknik?"

Elevers angst

I elevinterview om "vejret og global opvarmning" havde eleverne primært fokus på årsager og konsekvenser af klimaforandringerne. "Alle elever nævner, at den øgede mængde af menneskenes CO2 -udledning fører til klimaforandringer. Eleverne fokuserer hovedsageligt på, at temperaturen stiger, at det fører til, at isen smelter og havene stiger, så landet bliver oversvømmet. Børnene udtrykte bekymring og frygt for klimaforandringer, på samme måde som det fx fremgår i undersøgelsen "Small Voices - Big Dreams".

Spørger om ærerens mening

Som lærer er det svært at være neutral - både i en almindelig undervisningssammenhæng og "som interviewer med formål at undersøge noget bestemt," skriver Maja Riise. Uanset hvem man er, og hvad man står for, har den enkelte lærer sin egen habitus, som naturligt vil påvirke én og den måde, man underviser på.

Men den forandring, der er sket med lærerens rolle som autoritet, gør også, at elever ikke nødvendigvis betragter lærerens ord som "sandhed", og det kan betyde, at eleverne ikke nødvendigvis i særlig høj grad, lader sig påvirke af lærerens eventuelle personlige mening, mener Maja Riise, som dog samtidig fortæller, at hun selv har oplevet at elever netop søger lærerens "mening om en sandhed".

Også læremidler påvirker

Som lærer skal man tænke over, hvilke læremidler man vælger at inddrage i en undervisningssituation, understreger hun. "Materialer har altid både muligheder og begrænsninger og er sjældent endegyldige. Derfor er det vigtigt, at være opmærksom på, hvilke signaler de sender, og hvilken betydning det kan få for elevernes forståelse af et emne," skriver hun.

Gennemskuelighed skaber tryghed

Af konkrete udfordringer i emnet klimaforandringer nævner Maja Riise, at elever potentielt kan føle temaet skræmmende, og spørgsmålet er derfor, om denne følelse kan virke blokerende for elevernes læring. Det mener blandt andre Søren Breiting ikke er tilfældet. Det handler tvært imod om at tage fat og give eleverne den rette mængde viden, så de kan opleve større gennemskuelighed, som skaber tryghed hos eleverne.

"I arbejdet med at undersøge min problemstilling omkring børns tanker om klimaforandringer og læringsmæssige udfordringer omkring emnet er jeg undervejs i processen blevet bekendt med yderligere perspektiver, som - fra både et videnskabeligt og personligt synspunkt for en kommende natur/teknik-lærer - vil være interessante at gå i dybden med, skriver Maja Riise Jensen. Og der er nok at tage fat på, mener hun. "For emnet "klimaforandringer" omfatter næsten en uendelig mængde perspektiver i sig selv, og kompleksiteten i emnet vil næsten ingen ende tage. Dette perspektiv i sig selv er interessant; for hvordan skal man som lærer udvælge,hvad der er relevant og nødvendigt? For selv om man har Fælles Mål som "rettesnor", er det stadig en kunst som lærer at sortere og udvælge lige præcisdetstof meddevinkler, som fremmer elevernes forståelse og læring."

Er frygt som motivation uetisk?

Ud over det er hun undervejs i processen især blevet opmærksom på to andre problemstillinger.

- Frygt kan være en motivationsfaktor for eleverne, når de præsenteres for et emne. Men er det etisk "korrekt" at anvende frygt eller angst for at skabe motivation i undervisningen?

- Elevernes overvejelser om klimaforandringer havde indimellem karakter af at være et "dommedagsscenario", og dommedagsscenarier er også i vidt omfang en del af retorikken i klimadebatten i medierne. Det ville derfor være interessant at undersøge, hvordan børn forholder sig til og bliver påvirket af andre "dommedagsscenarier". I natur/teknik vil man stifte bekendtskab med en lang række emner, som indeholder potentielle "dommedagsscenarier". Fx at solen vil brænde ud, eller at Jorden kan blive ramt af en meteor.

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under Ekstra: Børns tanker om klimaforandringer og læringsmæssige udfordringer ved emnet