For et par uger siden havde 16-årige Magnus Herrmann første arbejdsdag som forperson for Danske Skoleelever.
Efter at have færdiggjort folkeskolen på Præstemoseskolen i Hvidovre og siddet to år i hovedbestyrelsen i Danske Skoleelever, byttede han forældrenes hus ud med organisationens sekretariat i Aarhus. Her skal han bo det næste års tid for at kæmpe for elevernes interesser sammen med en håndfuld andre frivillige unge.
Folkeskolen har forsøgt at lære den nye forperson at kende. Vi har blandt andet talt med ham om, hvordan det har været at flytte hjemmefra – noget, han beskriver som lidt mærkeligt, men alligevel meget ligesom at være på efterskole.
Derudover har vi snakket om folkeskolens tilstand, hans mærkesager, de ændringer, der er sket i dette skoleår, og så har vi spurgt ham om et godt råd til lærerne.
Skolen er ikke på sammenbruddets rand
På trods af kun lige at være startet i jobbet har den unge forperson allerede udfordret lærernes formand Gordon Ørskov Madsen.
Før sommerferien tegnede lærerformanden et dystert billede af folkeskolens tilstand i Weekendavisen. Her efterspurgte Gordon Ørskov Madsen en akut redningsplan for den folkeskole, som han mener står på sammenbruddets rand på grund af blandt andet udfordringer med inklusion, høje dumpeprocenter, vold, lærerflugt og for mange vikarer.
Men det billede mener elevernes nye repræsentant ikke er retvisende. En kritik, han også har luftet i et interview i mediet Zetland.
Læs også
”Jeg anerkender helt klart alle de problemer, som Gordon Ørskov Madsen peger på – det er jo ikke sådan, at vi har en fuldstændig fejlfri folkeskole– det har vi overhovedet ikke”, siger Magnus Herrmann, inden han argumenterer for, hvorfor han ikke mener, at det står så galt til med skolens tilstand:
”Hvis man sammenligner os med andre lande – også vores nabolande – viser tal og statistikker, at vi har en ret god folkeskole. Der er stadig mange elever, der er glade for at gå i skole. Der er stadig mange elever, der består eksamen, og vi har stadig et højt landsgennemsnit”.
Derfor mener elevernes nye forperson heller ikke, at der er brug for en akut løsning.
”Måske skal vi i stedet skal begynde at kigge på, hvordan vi på lang sigt skaber en stadig bedre folkeskole – i stedet for blot at lave lappeløsninger på de problemer, vi står overfor lige nu”, siger Magnus Herrmann og tilføjer:
”Selvfølgelig er der også brug for investeringer i skolen her og nu. Men spørger du mig, er det ikke sådan, at vi akut mangler en nødpakke til den folkeskole, som Gordon Ørskov Madsen tegner et billede af, er ved at falde sammen om ørerne på os”.
Mange elever bliver præsenteret for undervisning, som mest af alt minder om færdigretter, hevet direkte op af frysemontren i form af onlineforløb
Magnus Herrmann Forperson for Danske Skoleelever
Hvorfor har de fysiske rammer ikke ændret sig?
Magnus Herrmann har tre mærkesager for sit år som elevernes forkæmper: En skole med plads til nytænkning, trivsel for alle og medbestemmelse, der får alle med – og med dem har han en række forbedringsforslag.
For eksempel at skolens fysiske rammer skal gentænkes.
”Jeg gik på den samme folkeskole som min mor. Da hun kom tilbage efter 30 år, sagde hun: ’Gud, det er jo det helt samme’. At den sætning kan komme ud af hende, synes jeg er vildt. For verden, skolen og eleverne er jo ikke de samme overhovedet”, siger han.
Derfor håber han, at flere vil bryde med den klassiske idé om, hvordan en skole skal se ud.
”Når man siger skole, tænker de fleste på en bygning med nogle klasselokaler med stole og borde på lige rækker, med en lærer foran et kateder og en kridttavle, som, hvis du er heldig, er skiftet ud med et whiteboard”, siger han og tilføjer:
”Det går ikke, hvis vi om 100 år har flyvende biler, og så er klasserne stadigvæk bare stole og borde i lige rækker”.
Lærerne bør have mere forberedelsestid
Og så har den nye elevforperson en mærkesag, hvor han er enig med rigtig mange lærere: de har ikke nok forberedelsestid.
”Lærerne har behov for – og fortjener – mere forberedelsestid”, siger han og fortsætter:
”Det kræver tid at levere den inspirerende, kreative og nytænkende undervisning, som vi kræver af lærerne. Og at den tid lige nu mangler gør, at mange elever bliver præsenteret for undervisning, som mest af alt minder om færdigretter hevet direkte op af frysemontren i form af onlineforløb”.
Fællesskab og indragelse på skemaet
Der er også to meget konkrete ting, som Magnus Herrmann håber at få igennem det kommende år.
Den første er at få fællesskab på skoleskemaet. Står det til ham, bør der sættes afsættes konkrete timer til at arbejde med klassefælleskabet.
”Som det er nu, lægger man ofte først en indsats i klassefællesskabet, når det er presset, og det går dårligt i klassen – som det desværre gør for mange. Vi bliver nødt til at styrke fællesskabet, mens det er let – så er det også lettere at håndtere, når det bliver svært”, siger han og tilføjer:
”Stærke fællesskaber styrker elevernes trivsel, giver lyst til at komme i skole og skaber tryghed i timerne – også til at række hånden op”.
For det andet bør både læreruddannelsen og efter- og videreuddannelse for lærerne have mere fokus på, hvordan de kan inddrage eleverne.
”Det er vigtigt, at eleverne inddrages og får medbestemmelse i tilrettelæggelsen af undervisningen. Elever, der inddrages, har større lyst til at gå i skole, er gladere for undervisningen og mere motiverede”, siger han.
“Så det er en win-win for både lærere og elever. Men inddragelse er svært og kræver, at læreren ved, hvordan det gøres bedst”, lyder det fra Magnus Herrmann.
“Jeg forstår slet ikke behovet“
Mange ting ændrer sig i dette skoleår – blandt andet skal eleverne have færre eksamener, og skolerne kan nu vælge at give karakterer allerede fra 6. klasse.
At antallet af afgangsprøver falder fra otte til seks, ser Magnus Herrmann både fordele og ulemper ved.
”For nogle er eksamen en positiv oplevelse, hvor man kan få en objektiv og retfærdig vurdering af sin faglige indsats. Men for andre er eksamen forbundet med et stort præstationspres. Så at skære ned på antallet kommer helt klart til at hjælpe de pressede elever”.
At 12-årige nu kan få karakterer, kan han til gengæld ikke se noget godt i.
”Det er helt klart en dårlig idé og et skridt i den forkerte retning. Jeg forstår slet ikke behovet for at øge karakterpresset på flere elever. Man kan sagtens give god og brugbar feedback, som hjælper eleven med at forstå, hvordan det går, og hvad der kan forbedres, uden at putte et tal på”, siger han og fortsætter:
“Gør som min gamle engelsklærer…”
”Har du et råd til lærerne, som også starter skoleåret nu?”, spørger vi Magnus Herrmann til sidst.
Efter kort tænketid svarer han.
”Nu har jeg aldrig prøvet at være lærer, men hvis jeg skulle prøve at give et råd, ville jeg opfordre til at turde bryde med den klassiske ramme om, hvad skole er: Brug en time på at arbejde med fællesskabet. Forsøg at bruge en time på noget andet end et onlineforløb”.
“Eller gør som min gamle engelsklærer og brug en dobbeltlektion på at rollespille en amerikansk retssag”.
Hvordan gør vi skolen bedre for eleverne, Magnus?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.