Der ligger en boghandel i Rangoon, hvor Kipling fik fortalt mange af sine historier. Den boghandel har Nils Hartmann opsøgt. Den er godt nok antikvariat nu, men historierne, der kan hentes her, er stadig lige fængende, humoristiske og sansende.
Dette kan man læse om i de to rapporterende kapitler bag i bogen, to kapitler, som på sin vis misklæder en smuk billedbog, men som i sit indhold er så dragende, at man må acceptere genrebruddet.
Historierne er af den kiplingske slags, for eksempel om harens mimren, kaninens lange ører, bøflens tandløse overmund og gribbens nøgen- og grimhed.
De er mundret fortalt i Nils Hartmanns sikre stil, der fremmer både læsbarhed og indholdsflow. Dorte Karrebæk har illustreret med akvareller, der overbeviser om, at vand er betingelsen for liv. Dorte Karrebæk har igennem mange år været en af vore helt store illustratorer. Derfor må man gnide øjnene, når man ser illustrationerne i denne bog: Penselstrøgene og konturerne har en frigjorthed og spændstighed, der er helt enestående.
Som den ældre Matisse, som Björn Bergs Emil-illustrationer har de den forunderlige egenskab at rumme både det almene og det unikke.
Dorte Karrebæk er efter min mening aldrig set bedre end i denne bog. Mange af illustrationerne har klassikerpotentiale. Og man får øje for, at selv de bedste tegnere i Disneys stand er bundet af konceptet og derfor nok kan vække beundring, men aldrig få os til at gå fra koncepterne.
Dette er en lille perle af en bog med litterære hilsner til Kipling og med fryd for øjnene. Derfor er den til alle aldre.
Hvordan fuglene blev venner
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.