På mange måder er det en stor dag i dag.
I dag kunne elever og lærere nemlig for første gang prøve kræfter med den helt nye nationale færdighedstest i læsning.
En test, der har været flere år undervejs, og som kommer i kølvandet på en række udskældte og omdiskuterede forgængere, der igennem årene er blevet kritiseret for blandt andet at være upræcise, ubrugelig for lærerne og angstprovokerende for eleverne.
Men blandt elever og lærere i 4.d på Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg er der umiddelbart ikke meget angst at spore i dag. Tværtimod sidder de 17 fremmødte elever eksemplarisk stille i det store lyse lokale, da klassens dansklærer Anne Christine Winther sætter dem ind i dagens forløb.
Testen består af en kort afkodningsdel, hvor eleverne på fire minutter skal svare på så mange spørgsmål, som de kan. Derefter har de 40 minutter til at læse en række længere tekster og svare på spørgsmål, der skal afdække elevernes læsefærdigheder på et mere detaljeret niveau.
”Hvis man bliver hurtigt færdig, skal man ikke sige noget. Så læser man bare i sin bog,” siger Anne Christine Winther. Hun har været lærer på skolen i 12 år og har fulgt de her elever siden 1. klasse.
Klassens matematiklærer Rie Gyldholm Frandsen er også til stede under testen.
”Husk, at det handler om at få så mange rigtige svar som muligt, og ikke om at svare så hurtigt som muligt,” siger hun.
”Ja. Husk: Ingen stress,” understreger Anne Christine Winther, inden hun sætter den første del af testen i gang.
”Tre, to, én. Nu giver jeg adgang.”
Færdig før tid
Der er stille, og eleverne sidder koncentreret og læser og klikker. En opgave består fx af et billede af et dyr. Eleverne skal vælge et ud af fire mulige ord - dyrets navn og tre andre ord med mange af de samme bogstaver.
Efter tre minutter er alle elever færdige.
”Dine svar er gemt, du kan lukke siden. Hav en god dag,” læser Anne Christine Winther højt fra en piges skærm.
Inden weekenden havde dansklæreren gennemført den demoversion af testen, som Undervisningsministeriet har givet adgang til. Ud fra den at dømme havde hun egentlig frygtet, at testen ville være sværere.
Men på den anden side kommer det ikke voldsomt bag på hende, at eleverne er strøget hurtigt igennem især den sidste del. På Nyelandsvej følger man nemlig et særligt læseforløb, der er udviklet af en tidligere underviser på læreruddannelsen på Frederiksberg.
Det er ”et stramt læseprogram”, der blandt andet indebærer 30 minutters hjemmelæsning om dagen og et element af gentaget læsning, fortæller Anne Christine Winther.
Derfor ligger eleverne i 4.d gennemsnitligt set også blandt de 40 procent dygtigste læsere i landet.
En national koncentrationstest
Elevernes faglige niveau er dog ikke den eneste, der bliver afprøvet, vurderer Anne Christine Winther.
”Det er svært for eleverne ikke at skynde sig, fordi de konkurrerer om at blive først færdig,” siger hun.
”Jeg så, at nogle af mine bedste læsere sad og trykkede forkert, så jeg forventer, at der vil være en del fejl, og at den del af testen kommer til at være misvisende for mange af dem,” siger hun.
Allerede da der er gået 21 minutter, har den første elev gennemført testen. Og kort efter følger knap halvdelen af klassen trop.
I debatten om de tidligere nationale test har flere lærere fortalt, hvordan deres elever er blevet kede af det og nervøse, når de skulle testes. Den erfaring deler Anne Christine Winther ikke.
”Jeg har aldrig forstået det her med, at eleverne skulle blive kede af det, fordi de bliver testet. Jeg har aldrig oplevet et barn, der blev stresset af det,” siger læreren, men kommer dog i tanke om en elev med ADHD, der havde voldsomt svært ved at sidde stille så længe, som testen varede.
Kender allerede elevernes læseniveau
Som dansklærer i 4. klasse undrer hun sig til gengæld over, at testen skal tages i starten af skoleåret.
”Det er lidt gak, at de lægger testen tre uger efter skolestart. Hvis man havde ventet til februar eller marts, så ville man have testet eleverne for ordblindhed, og så kunne de få mulighed for hjælpemidler,” siger hun.
Den officielle begrundelse for at lægge testene tidligt på skoleåret er, at lærerne skal kunne bruge resultaterne fra testen til at få indblik i elevernes faglige niveau, imens de stadig har tid til at gøre noget ved det.
Men den idé giver Anne Christine Winther ikke meget for.
”Vi har haft eleverne i tre år, så det er jo ikke sådan, at det kommer som en stor overraskelse, hvem der er mere eller mindre god til at læse.”
De nye test læner sig op ad den forståelse af læsning, som også ligger til grund for de store internationale test Pisa og Pirls, og i udarbejdelsen har folkene bag forsøgt at lave en test, der giver lærerne et bedre indblik i elevernes læseniveau, og hvilken slags læsevanskeligheder de måtte have.
Det har Bettina Buch, der er forperson for Kommissionen for udvikling af Folkeskolens Nationale Færdighedstest i læsning tidligere fortalt til Folkeskolen.
Forventer du at kunne bruge resultaterne til noget i din undervisning?
”Ha!”
Anne Christine Winthers reaktion er et umiddelbart grin, men hun får hurtigt lagt bånd på sig selv.
”Øhm,” siger hun og ser længe frem foran sig. ”… altså det føles lidt tarveligt bare at sige nej, men det forventer jeg faktisk ikke”.
Da tiden er ved at være gået har alle elever undtagen to forladt klasselokalet for at få sig ”en lufter”. Kun to drenge sidder tilbage og klikker sig igennem de sidste spørgsmål.
Det er ikke fordi, at de ikke er udmærkede læsere, forklarer dansklæreren. I 4. klasse har nogle elever bare ikke den store koncentrationsevne endnu, og 40 minutter ville også være lang tid at skulle fokusere for mange voksne, mener hun.
”Det er lang tid at sidde. Til sidste kører hovedet rundt. Kender du det?”, siger Anne Christine Winther til en af drengene, da han er færdig med testen, og de sidder og snakker.
”Ja. Jeg blev også sulten,” siger han.
Halfdan er en af dem, der er blevet siddende tilbage i klassen.
Hvad synes du om testen?
”Den var ikke svær i starten, men i den anden del blev jeg træt, for jeg havde siddet i lang tid og koncentreret mig,” siger Halfdan.
Han er lidt spændt på, hvordan han har klaret sig.
”Hvis det ikke er gået godt, så tænker jeg bare på, hvordan jeg kan gøre det bedre næste gang,” siger Halfdan.
”Hvis det ikke er gået godt, så tænker jeg bare på, hvordan jeg kan gøre det bedre næste gang”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.