Hvis alle samarbejder, kan skolemaden blive en succes

Kantinemedarbejdere står ofte alene med ansvaret for at få kantinen til at køre, oplever master i sundhedskommunikation, Dorte Færgemann. Hun er en af oplægsholderne på et skolemadskursus, som Nationalt Videnscenter for Fødevarer og Sundhed, Viffos, har afholdt for køkkenprofessionelle og kontaktpersoner på skoler.

"Min erfaring er, at kantinemedarbejderen ofte ikke er en del af fællesskabet på skolen, og der bliver hurtigt en os-og-dem-opdeling mellem kantinemedarbejdere og skolens lærere. De sociale arrangementer ligger ofte i lærernes pauser, så kantinemedarbejderne ikke har mulighed for at være med. Der er en tendens til at de bliver glemt, og så trækker de sig yderligere", oplever hun.

Den gode kommunikation om kantinen er for alle

Formålet med kurset er at forbedre skolemaden og gøre det lettere at lave sund skolemad. Kurset er både for de, der arbejder med at tilberede mad på skoler, og for de, der har ansvaret for organisering og drift af skolemadsordninger.

Dorte Færgemann holder oplæg om, hvor vigtigt et godt samarbejde er, når der skal indføres skolemadsordninger. Det er til gavn for flere på skolen både kantinepersonale, elever, lærere og ledelse. Et godt samarbejde får man, hvis man har respekt for hinandens arbejdsopgaver, og kommunikationen er præget af nysgerrighed og åbenhed.

Den kollegiale coaching skal bestå af spørgsmål i stedet for råd, der skal være fokus på udviklingspotentialet og ikke på problemer og begrænsninger.

Det er vigtigt, at der er en anerkendende kommunikation om, hvor nogle er spørgsmålene er: "Hvordan kan vi vende det hele på hovedet, hvordan kunne du godt tænke det skulle være, og hvordan når vi derhen".

Redskaber til både køkkenansvarlig og skoleledelse

Det er udviklingskonsulent fra Viffos, Winnie From Thesbøl, som har arrangeret kurset, og for hende er det vigtigt at pointere, at det ikke er et ernæringskusrsus for ernæringsprofessionelle.

"Målet er at præsentere nogle redskaber, som man kan håndtere, selvom man ikke er ernæringsfagligt uddannet", siger hun.

Kurset består af fem kursusdage, og den dag, hvor ernaeringogsundhed.dk er med, er både de køkkenprofessionelle og skolernes nøglepersoner til stede.

Fra Vejlebroskolen i Ishøj deltager kantineleder, ernærings- og husholdningsøkonom Ulla Grønvold og souschef Käte Heinrichs. Kurset har blandt andet inspireret dem til at forsøge sig med at sælge grovboller, havregryn og cornflakes om morgenen, så de elever, der ikke har fået morgenmad hjemmefra får en mulighed for det på skolen. En af kantinens udfordringer er at tiltrække de større elever, så de bliver i kantinen i stedet for at gå til bageren eller i Netto og købe slik og usund mad. De vil nu forsøge sig med at ændre på den fysiske indretning i kantinen, mere elevinddragelse og at servere sandwich på en anden måde. Hidtil har kantinen hver dag budt på seks forskellige sandwich i brune papirsposer. Nu vil Ulla Grønvold prøve at lade sandwichene blive mere synlige. Samtidig vil hun skære ned på det daglige udvalg på seks sandwich og i stedet lave færre forskellige sandwich hver dag men variere udvalget fra dag til dag.

"Eleverne vil opleve det som en større variation, hvis der ikke hver dag er de samme seks typer sandwich at vælge imellem", vurderer hun.

Fra forsikringsbranche til kantineansvarlig

Blandt de kantineansvarlige deltagere på kurset er der også meget forskellige faglige baggrunde. Nogle har en køkkenfaglig uddannelse, mens andre kommer fra andre brancher.

Birgit Jensen har arbejdet 22 år inden for forsikringsbranchen og er med på kurset, fordi hun den følgende mandag begynder som kantineansvarlig på Egebjerg Skole i Nykøbing Sjælland.

"Jeg er vant til at lave mad, og det kommer ikke bag på mig, at det skal være sundt og grønt. Jeg har tidligere været ramt af to blodpropper, så da blev jeg nødt til at sætte mig ind i det. Men det betyder, at jeg nu har fuldstændig styr på kostrådene og at maden skal serveres ordentligt", siger hun.

Nogle af hendes visioner for kantinen er at indføre gnaske-grønt, at snige flere fibre og mere grønt ind i brød og kødretter, og at så mange af skolens elever som muligt, spiser der. Der skal være caféstemning omkring skolekantinen, og den må gerne spille en større rolle i lokalsamfundet end bare at være skolens kantine. Birgit Jensen vil for eksempel afholde aftener, hvor søskende, forældre, beboerne i de beskyttede boliger over for skolen og andre borgere kommer og spiser med. Hun oplever allerede stor opbakning fra skolen, forældre og elever, så hun glæder sig til at komme i gang.

Inspiration til alle

Kurset har både budt på diskussioner om mad- og måltidspolitikker, menuplaner, godt spisemiljø og valg af emballage. For arrangør Winnie From Thesbøl har udfordringen været at sammensætte et kursus, som kan inspirere alle kursets deltagere. Hvad der har været nyt for nogen, er almen viden for andre. Birgit Jensen blev for eksempel overrasket over omfanget af de beregningsmodeller for indkøbsmængde, indkøbs- og salgspris, som der blev præsenteret på kurset. Men her kunne kursets øvrige deltagere berolige hende. Nogle sagde, at når en opskrift først er regnet i gennem én gang, behøver man ikke gøre det igen, mens andre slet ikke bruger beregningsmodellerne.