Hvert femte skolebarn i København bliver slået derhjemme

Knap en tredjedel af de børn, der i undersøgelsen svarer, at de har været udsat for vold i hjemmet, angiver, at de har fået mærker på kroppen efter spark og slag. Mere en end tredjedel svarer, at de har været udsat for vold i hjemmet mere end ti gange.

Undersøgelsen afdækker den fysiske vold i hjemmet, som børn oplever. 2.765 børn i 5. til 9. klasse har svaret på spørgeskemaer, og undersøgelsen bygger også på interview med lærere, pædagoger, psykologer og andre fagfolk med tætte relationer med børn og unge i Københavns Kommune, eller som har stor viden om vold.

Rådmandsgades Skole: Dialog er vejen frem

Undersøgelsen er gennemført af LG Insight for Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune. Den blev sat i gang, efter Folkeskolen i februar fortalte, at en lærer på Rådmandsgades Skole i København havde opdaget, at syv ud af ti af hendes elever i 2. klasse oplevede vold i hjemmet.

Viceskoleleder på Rådmandsgades Skole, Camilla Ottesen, mener, undersøgelsens resultater er troværdige.

"Det er nogle meget triste tal, men undersøgelsen afsejler desværre den formodning, vi har haft. At det er et problem, og at det bestemt også er et problem blandt etnisk danske forældre. Det er et problem for voksne, der føler afmagt i de udfordringer, det giver, at have børn, og det har ikke noget med hårfarve at gøre", siger hun.

For at bekæmpe volden er forældresamarbejde et vigtigt område at ruste lærerne til, mener hun.

"Socialt belastede familier, som har det svært følelsesmæssigt, økonomisk og boligmæssigt, lever ofte også meget socialt isoleret. Derfor mangler de andre voksne mennesker at spejle sig i, og de føler afmagt generelt. De griber til vold, fordi de i situationen ikke oplever, at der er andre veje. Vores erfaring er, at hvis vi kommer i dialog med de familier, er de mindst lige så interesserede i at finde andre veje i børneopdragelse, som vi er i skolen. Alle forældre vil jo deres børn det bedste", siger Camilla Ottesen.

Årsagen er kultur - ikke religion

De børn, som har været udsat for vold hjemmet, svarer, at de er blevet skubbet eller rystet, blevet slået med flad hånd, og fem procent af børnene i undersøgelsen er blevet slået med en genstand.

Børnene er også blevet spurgt, om der bliver talt et eller flere sprog i hjemmet, og om de og deres forældre er født i eller uden for Danmark, og de svar er kædet sammen med svarene om deres oplevelse med vold i hjemmet. Volden er mest udbredt i familier, der taler flere sprog end dansk. 27 procent af de flersprogede børn har oplevet at blive slået i hjemmet, mens det gælder 12 procent blandt de børn, som kun taler dansk med forældrene. 17 procent af børnene med etnisk minoritetsbaggrund har oplevet at blive slået i forbindelse med opdragelse, mens det gælder en procent af de børn, der taler dansk med deres forældre.

"En del af volden i de etniske minoritetsfamilier vurderes at kunne forklares med familiernes sociale og økonomiske levevilkår", står der i rapporten, og den konstatering er Camilla Ottesen enig i.

"Jeg tror, der er to grunde til, at undersøgelsen viser, at børn med anden etnisk baggrund end dansk bliver slået. Den ene er, at der er flere familier med anden etnisk baggrund end dansk, der er socialt belastet, og den anden er, at nogle af familierne med anden etnisk baggrund end dansk kommer fra nogle kulturer, som mangler de sidste hundrede års udvikling. Det har ikke noget med religion at gøre, det er vigtigt at skille religion og kultur ad", siger hun.

Camilla Ottesen henviser til, at de etniske minoriteter kommer fra lande, som ikke har været gennem industrialiseringen. Den kultur, som findes blandt nogle etniske minoriteter, kan derfor sammenlignes med kulturen i Danmark for hundrede år siden

"I Danmark slog man også sine børn som en fast del af opdragelsen. Vi skal huske på, at kultur i høj grad har noget at gøre med den udvikling, som forskellige lande har været igennem. Kultur skal forstås som traditioner, der ændrer sig over tid".

Bedre, løbende samarbejde med socialforvaltningen

Undersøgelsen konkluderer, at skolerne generelt har et meget lille kendskab til omfanget af vold mod børn i hjemmene. Skolerne gør ikke nok for at opdage vold i hjemmet, og de reagerer ikke aktivt nok på vold. Blandt andet af frygt for at sætte skole-hjem-samarbejdet over styr.

"Den berøringsangst er man nødt til én gang for alle at pakke sammen. Skolerne skal tage ansvaret på sig og tale om de ting, der bekymrer".

Samarbejdet mellem socialforvaltningen og skolerne skal understøttes, mener Camilla Ottesen.

På Rådmandsgades Skole er man i samarbejde med blandt andre socialforvaltningen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning begyndt at holde åben skole, hvor forældre kan komme og trække på skolens netværk. Det er blevet afhold tre gange, hvor der den første gang kom syv familier og sidste gang 40.

"Det vidner om, at det er en myte, at forældrene ikke vil snakke med os om det her"

Det er vigtigt at socialforvaltningen kommer ind på et tidligere tidspunkt, at skoler og socialforvaltninger er i løbende samarbejde, og at skolen og lærerne ikke ser opgaven som afsluttet, når man har afleveret sin indberetning. Diskussionen skal flytte sig fra at handle om underretning eller ej til at handle om, hvordan socialforvaltningen kan inddrages som sparringspartner langt tidligere, end når sagen er nået til en underretning, mener hun.

Undersøgelsen fokuserer på børn mellem 11 og 16 år, men problemstillingen findes også blandt yngre børns familier, vurderer Camilla Ottesen.

"Jeg tror i hvert fald, problemet er lige så udbredt blandt de mindre børn i folkeskolen. Der er lige så store udfordringer i opdragelsen af sine børn, når de er seks-syv år gamle, som når de er tolv-tretten".