Hver tredje skole skærer i dansk

Regeringen praler i valgkampen med, at eleverne kan læse tidligere og vil satse på folkeskolen med et helt nyt fag. Socialdemokraterne taler om at øge fagligheden i folkeskolen, så eleverne allerede kan læse efter anden klasse. Men samtidig går det tilbage for faget dansk. 40 procent af landets folkeskoler har skåret i danskundervisningen fra skoleåret 2009 til 2010. Både de mindste og største elever har nu mindre tid til at læse, diskutere tekster og skrive.

Således satte 245 skoler timetallet ned i dansk for eleverne i 1. til 3. klasse. 298 skoler gav fem færre timer om året til eleverne i 4. til 6. klasse, og 132 skoler stregede dansktimer ud for de ældste elever. Det viser indberetninger fra landets skoler til Undervisningsministeriet, somFolkeskolenhar analyseret.

Færre dansktimer rimer langt fra på de politiske ambitioner om en folkeskole i verdensklasse, mener Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

"Står tallene til troende, er det skrupskørt. Nedskæringerne sker, mens alle taler om at styrke fagligheden, men mulighederne for at opfylde ambitionerne bliver forringet. Når lærerne har færre timer til rådighed, kan de ikke undervise på samme niveau", mener han.

Spareskema til de ældste elever

Nedskæringen på dansktimer har gennem flere år ramt eleverne fra 6.-9. klasse. Hver femte skoler giver i dag færre timer end det vejledende timetal fra Undervisningsministeriet. Udviklingen bekymrer Klara Korsgaard, centerleder for Nationalt Videnscenter for Læsning.

"Jo flere timer, der er at gøre godt med, des større sandsynlighed er der for at få alle med. Når kommunerne skærer, bliver der mindre tid til det enkelte barn. Det er logik for perlehøns", understreger hun.

Færre timer betyder, at dansklærerne skal være mere effektive for at nå målene, mener Klara Korsgaard. Det kan den dygtige lærer godt takle, mens det kniber for andre.

De svage elever rammes

Når dansktimerne forsvinder, er det værst for de svageste elever, forklarer Peter Allerup, seniorforsker på Center for Grundskoleforskning.

"De fleste internationale undersøgelser viser, at jo flere timer eleverne har, des bedre præsterer de også. Det gælder specielt for de svage elever. For de dygtige betyder timetallet lidt mindre", konkluderer han.

Forskningen er dog ikke entydig. Således betyder en enkelt dansktime mere om ugen ikke det store, men øger man læseundervisningen til det dobbelte, giver det pote, fastslår Peter N. Allerup.

Kommunerne sparer på skolerFaldet i dansktimer skyldes, at kommunernes økonomi er presset. Flere kommuner har tidligere givet flere timer end minimumstallet, men sænker nu ambitionerne og skærer de ekstra timer væk.

"Kommunerne skal have nulvækst, og det spiller også ind på skoleområdet. Så længe kommunerne overholder minimumstimetallet, er det ikke ulovligt", siger Jane Findahl, formand for KL´s Børne- og Kulturudvalg.

Læsegaranti i 2. klasse

Socialdemokraternes uddannelsesordfører ærgrer sig over, at dansktimer skæres væk.

"Det er deprimerende. Kommunernes økonomi er så presset, at det rammer grundfagene. Selvfølgelig går det ud over fagligheden. Det er absurd, at regeringen vil indføre et nyt fag i innovation. Hvad med at prioritere de fag, som allerede er", spørger Christine Antorini (Socialdemokraterne).

Hun vil dog ikke love, at der bliver råd til at trylle en masse ekstra dansktimer frem, hvis S og SF vinder valget. Men i indskolingen skal en ekstra satsning sikre, at alle kan læse efter 2. klasse. Kommunerne skal også have forbedret deres økonomi, så de ikke er presset til at spare på folkeskolen.

Der er timer nok

Tallene fra Undervisningsministeriet afslører, at der er store forskelle på, hvor mange dansktimer eleverne modtager. Således har hver femte skole færre timer, end Undervisningsministeriet anbefaler i dansk for udskolingen, men samtidig underviser hver tredje skole over det vejledende timetal i 1.til 6. klasse. Generelt sænker skolerne dog timetallet mod minimum. Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (Venstre) ser alligevel lyst på situationen.

"Vi kan konstatere, at skolerne ligger over minimumstimetallet. Det er en god nyhed. Jeg glæder mig over, at flere skoler stadigvæk underviser mere end det vejledende timetal", siger undervisningsministeren.