Hver tredje kommune sparer på specialundervisningen

Det viser den årlige budgetundersøgelse fra DLF, der har bedt lærerkredsene vurdere skolernes standard til næste skoleår ud fra de aktuelle forlig og budgetudspil om kommunernes økonomi.

I Holstebro har budgettet været til førstebehandling i byrådet, og det lægger op til en besparelse på fem millioner kroner på specialområdet.

"Kommunen vil flytte 20 elever fra to skoler med vidtgående specialundervisning til specialklasser og vil samtidig sætte 25 elever derfra ud i normalundervisningen", fortæller Torben Voss, der er formand for Holstebroegnens Lærerkreds.

Forslaget gik igennem førstebehandlingen af budgettet uden ændringer.

Elevrokade vil udløse et stormløb mod politikerne

Skoleleder Mogens Beck fra Birkelundskolen kender ikke forslaget i detaljer, men han har umiddelbart svært ved at se, hvordan manøvren kan gennemføres.

"Holstebro Kommune kører i forvejen med et meget stramt budget pr. elev, så eleverne fra specialklasserne vil skulle ind i normalundervisningen med de betingelser, som er der. Det vil give lærerne nogle udfordringer, for der vil blive et større fagligt gab mellem eleverne", siger Mogens Beck.

Hans egen skole er vært for kommunens AKT-klasser (adfærd, kontakt og trivsel).

"Det er en politisk beslutning, hvor mange elever der skal være plads til i de forskellige ordninger, men man kan ikke flytte elever, uden at de almene klasser bliver berørt. Vi har også tilbud om faglige løft i forbindelse med normalundervisningen, for eksempel efter skoletid, og her vil der blive kamp om pladserne, hvis politikerne rykker elever fra specialklasserne ud i normalundervisningen", siger Mogens Beck.

Det går ud over elever og lærere

Bjørn Falkner fra Sct. Jørgens Skole har svært ved at se, hvordan skolen skal kunne rykke nogle af eleverne fra skolens 25 specialklasser ud i normalundervisningen.

"Hvis politikerne bestemmer, at det kan lade sig gøre, så skal det kunne lade sig gøre. Men det bliver svært. Eleverne er i specialklasse, fordi de mangler faglige eller sociale kompetencer. De kræver både særlig opmærksomhed og særlige undervisningsmaterialer i en grad, så en lærer ikke kan honorere det i en normalklasse", siger Bjørn Falkner.

Skolen arbejder i forvejen meget med inklusion i normalundervisningen, understreger han.

"Vi gør, hvad vi kan for at holde eleverne i normalklasserne, men de har et retskrav på at få den rette undervisning, og nogle har brug for at være i mindre grupper, hvor læreren kan tilpasse undervisningen til den enkelte elev. Hvis vi skal flytte disse elever ud i normalklasserne uden at sende ekstra lærere med, går det ikke alene ud over de andre børn i klassen. Vi får også nogle nedslidte lærere ud af det", siger Bjørn Falkner.

Politikerne bør investere sig ud af problemet

Hvis forslaget slipper hele vejen igennem budgetforhandlingerne, forventer Torben Voss et stormløb mod politikerne fra forældre og lærere, når der bliver sat navn på, hvilke elever der skal flyttes.

"Politikerne påstår, at ændringen ikke vil ramme normalundervisningen, men lærerne kommer til at løbe stærkere, for der følger ikke ekstra resurser med eleverne ud i klasserne. Og forældrene til de pågældende børn vil argumentere med, at deres børn har krav på at få den rette undervisning", siger han.

I stedet for at spare bør kommunen investere sig ud af problemet, mener kredsformanden.

"Fem skoler har gang i et projekt med den evidensbaseret metode Pals, som lærerne er meget glade for, og vi har også et forsøg med undervisningsassistenter. Hvis lærerne nu bliver overhalet af besparelser, får de svært ved at se meningen med projekterne. Der skal et langt, sejt træk til for at knække stigningen i specialundervisning, så politikerne bør vente, til vi ser frugterne af de indsatser, de har sat i værk", siger Torben Voss.

Pals står for positiv adfærd i læring og samspil og er en helhedsorienteret indsats til forebyggelse af børns adfærdsvanskeligheder. Pals bygger på viden og forskning fra USA, Island og Norge.