Hver tredje klasse skal have en ny specialelev

Seks procent af de danske folkeskoleelever går i dag på specialskole eller i specialklasse. Det tal vil regeringen ifølge reformudspillet »Faglighed og frihed« have ned på fire procent i 2015. Altså skal to procent, eller det der svarer til 11.000 specialelever, inkluderes i normalklasserne i løbet af de næste fire år.

Den øgede inklusion vil øge presset på de lærere, der arbejder med adfærd, kontakt og trivsel (AKT), siger professor på Center for Strategisk Uddannelsesforskning og Kompetenceudvikling ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Niels Egelund.

»AKT-funktionen er vigtigere end nogensinde før. Der er ingen tvivl om, at AKT-læreren er en særdeles central person i skolens hverdag, og det bliver formentlig ikke mindre fremover«, siger han.

Formand for KL's børne- og ungeudvalg Jane Findahl er enig.

»AKT-lærerne får en meget central rolle. Jeg tror, at man meget systematisk skal finde ud af at bruge sine specialuddannede medarbejdere, for eksempel AKT-lærerne, strategisk i folkeskolen. Det indebærer, at man forholder sig til det pædagogisk. Man skal se på, hvad det er for en viden, der er brug for, for at inkludere i højere grad«, siger hun.

89 procent af de danske folkeskoler har en eller flere AKT-medarbejdere, fortæller Danmarks Evalueringsinstituts rapport »Særlige resursepersoner i folkeskolen« fra 2009.

Men det kræver en massiv efteruddannelsesindsats, hvis det skal kunne lade sig gøre at inkludere så mange elever, mener Niels Egelund. Han henviser til Talis-undersøgelsen fra 2009, hvor lærerne i høj grad efterspurgte mere efteruddannelse i at håndtere elever med særlige behov. I Lærerstuderendes Landskreds har den netop afgåede formand Line Hjarsø samme opfattelse.

»Problemet ligger i, at det ikke er alle, der får kurser i AKT og specialpædagogik. Vi har foreslået, at specialpædagogik skal fylde mere hos den almindelige lærerstuderende. Specialpædagogik skal være mere integreret i pædagogikundervisningen, så det ikke kun er dem, der har valgt det som linjefag, som kommer ud og er rustet til det«, siger hun.

Formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF Dorte Lange fortæller, at lærerne ikke er godt nok rustet til at inkludere mange ekstra specialelever.

»Vi er nødt til at ruste normalundervisningen. Det gøres med efteruddannelse af alle lærerne og videreuddannelse af nogle lærere, som kan være støttepersoner og sætte målrettet ind i forhold til præcis de behov, bestemte elever har. AKT-lærerne er rigtig efterspurgt af lærerne på skolerne - både som rådgivere i forhold til kollegaerne og som hjælp inde i klassen«, siger hun. |