Hver tredje elev kommer til skolepsykolog

I en undersøgelse for Undervisningsministeriet kortlægger Capacent Epinion, hvordan unge handicappede, der er født i 1990, klarer sig i uddannelsessystemet. Konsulentfirmaet har gennemgået 6.124 sager fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, i 12 repræsentative kommuner med i alt 18.000 unge fra årgangen.

Med andre ord har hver tredje på et eller andet tidspunkt i deres første 18 leveår været forbi PPR, men selv om de er blevet testet af skolepsykologen, fører det ikke altid til en kompenserende foranstaltning.

"Henvendelserne er registreret på personnummer, men en del har ikke udløst nogen former for skattebetalte ydelser. Det kan være en bekymret mor, som synes, at hendes barn opfører sig underligt, en lærer, der er bekymret over, at Peter i 4. klasse ikke rigtigt kan læse, eller en pædagog, som har en pige i børnehaven, der ikke siger t, men k", fortæller Hans Jørgen Dam, der er direktør for Capacent Epinion.

Det kan også være en klasse, som har været til krisepsykolog, fordi der er sket et eller andet dramatisk, for eksempel at en elev i klassen er død.

"Det kan være fornuftigt nok, at en bekymret lærer henvender sig, uden at der nødvendigvis kommer et kompenserende tilbud ud af det", vurderer Hans Jørgen Dam.

Ikke alle får støtte hele tiden

Hver fjerde af de unge fra årgang 1990 har på et eller andet tidspunkt fået støtte. Tallet fik forleden professor i specialpædagogik Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole til at sige til dagbladet Politiken, at noget er rivende galt, når så mange elever skal have lavet en særskilt journal.

Bjarne Nielsen, formand for Pædagogiske Psykologers Forening, fulgte trop og kaldte antallet af journaler for en falliterklæring, fordi mange af dem kunne undgås ved at sætte fokus på lærere og forældre. Men DLF afviste kritikken.

"De mange journaler skyldes bestemt ikke, at lærerne er for hurtige til at indstille børn til specialundervisning. Vi har undersøgelser, som viser, at lærerne ofte venter for længe. Det gør kun problemerne værre", sagde Dorte Lange til avisen. Hun er formand for DLF's skole og uddannelsespolitiske udvalg.

Man kan altid diskutere om hver fjerde elev er mange eller få, mener Hans Jørgen Dam fra Capacent Epinion.

"Men man skal huske, at det er over en 18-årig periode, og ikke alle 25 procent har fået støtte hele tiden. Tallet omfatter også elever, der for eksempel har fået et kortere læsekursus", sige han.

Unge med handicap har det svært

Det egentlige mål med undersøgelsen var at kortlægge uddannelsesmønstre og -resultater for unge med for eksempel motoriske handicap, senhjerneskader, udviklingsforstyrrelser, syns- eller hørehandicap, tale-, sprog- og læsehandicap og epilepsi.

Undersøgelsen viser, at de har det svært. De får lavere karakterer, flere dropper ud og færre går i gang med en ungdomsuddannelse. Den viser også, at skolen i særlig grad støtter dem, der har sværest ved at klare skolegangen, og at specialundervisning nytter. Men altså også, at støtten ikke er i stand til at kompensere fuldt ud for disse børn og unges handicap.