Det fremgår af Børnerådets nye rapport "Portræt af 4. klasse". Næsten ti procent af eleverne trives ikke i skolen, og undersøgelsen viser også, at de børn, der oplever sig selv som fagligt svage, ofte har problemer i familien, blandt vennerne og i andre sammenhænge.
Der skal sættes ind mod trivselsproblemerne som det første, hvis vi skal gøre os håb om at få "verdens bedste folkeskole", mener børnerådets formand, Lisbeth Zornig Andersen.
"Det ser ud til, at vi har en folkeskole, der godt kan håndtere de stærke og velfungerende elever, men som dumper stort, når det gælder de anderledes og de svage børn", siger hun og sammenligner med, hvis det var en medarbejderundersøgelse på en almindelig virksomhed.
"Så var lederen blevet bedt om at få rettet op på forholdene øjeblikkeligt, for enhver ved, at trivsel og produktion hænger sammen. Den sammenhæng tror jeg også gælder i folkeskolen. Hvis børnene ikke trives, er det altså svært at få dem til at koncentrere sig om indlæringen".
Klar sammenhæng mellem faglighed og trivsel
Der er en klar sammenhæng mellem elevernes egen vurdering af deres faglighed og deres generelle trivsel i skolen, viser undersøgelsen. De børn, der ikke selv synes, de er blandt de dygtige i skolen, er også typisk de børn, der ikke så godt kan lide lærerne og som ikke selv synes, at de er populære i skolen.
For Lisbeth Zornig Andersen er resultaterne dybt bekymrende.
"Trivsel i skolen handler ikke bare om, hvor dygtige vores børn er til at læse. Selvfølgelig skal børnene have en masse faglige kompetencer, men det må ikke være på bekostning af den sociale trivsel", siger hun og fortsætter:
"Det er vigtigt, at vi får fokus på den rummelige folkeskole. Vi skal have fokus på, hvordan vi rummer, og ikke at vi rummer. Der sidder en stor gruppe børn, som har behov for at blive set og hørt, og dem er vi nødt til at få opmærksomhed på, så vi ikke taber dem helt på gulvet". Undervisningsminister Tine Nedergaard (V) mener også, at tallene er bekymrende.
"Jeg er dybt ulykkelig over tallene, og de er meget utilfredsstillende. Hvis et barn mistrives, kan det ødelægge en hel familie", siger Tina Nedergaard til Fyens Stiftstidende. Hun vil nu tage et møde med Børnerådet for at finde ud af, hvad der ligger til grund for problemerne.
Tal fra undersøgelsen
Ni procent er sjældent eller aldrig glade for at gå i skole.
Ni procent synes, at sammenholdet i deres klasse er dårligt.
14 procent kan kun lide nogle få af lærerne.
16 procent svarer, at de kun engang i mellem er glade for at gå i skole.
75 procent for det meste er eller altid glade for at gå i skole.
Flere drenge (12 procent) end piger (seks procent) er sjældent eller aldrig glade for at gå i skole.
Seks procent oplever, at de for det meste eller altid føler sig ensomme.
28 procent oplever, at de engang i mellem føler sig ensomme.
Tallene bygger på besvarelser fra 1.841 børn fra 4. klasser overalt i Danmark. Læs rapporten via linket til højre.
Hver tiende tiårig bryder sig ikke om skolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.