Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Hver syvende lærer er sparet væk på fem år

Siden 2007 er 14,4 procent af lærerstillingerne i folkeskolen sparet væk. Lærerne er otte gange så hårdt ramt som kommunalt ansatte generelt, og mens lærerstillingerne forsvinder, er den kommunale administration vokset siden 2007. "Grænsen er nået", siger Gordon Ørskov Madsen, formand for DLF’s overenskomstudvalg.

Foto: Klaus Holsting
Jesper Nørby
Start debatten
13. december 2012, kl. 08:01

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

*Opdateret 17/12: Forhold vedrørende Det Fælleskommunale Løndatakontors optællinger medfører problemer i forbindelse med sammenligninger fra år til år*

Når det kommer til nedlagte stillinger, har de danske folkeskolelærere været langt hårdere ramt af de seneste års kommunale nedskæringer end ansatte i den kommunale sektor som helhed. Det viser de nyeste tal fra Det Fælleskommunale Lønkontor.

14,4 procent af lærerstillingerne er forsvundet fra september 2007 til september 2012. I samme periode er antallet af stillinger generelt i den kommunale sektor faldet med 1,7 procent.

6000 lærerstillinger er nedlagt siden 2009

Lærerne har betalt en høj pris Ifølge formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen viser tallene, at smertegrænsen er nået.

"Lærerne har betalt en rigtig høj pris i forhold til nedskæringer. Der er blevet skåret voldsomt i antallet af stillinger i en periode, hvor faldet i børnetallet har været forholdsvist småt. Samtidig har lærerne fået væsentligt flere opgaver. Der er kommet flere børn i klasserne og inklusionsopgaven betyder, at der også er flere elever med særlige behov i undervisningen", siger han.

KL anbefaler Guldborgsund Kommune at nedlægge lærerstillinger

Administrationerne vokser Mens hver syvende lærer- og hver ottende pædagogstilling er blevet sparet væk, er den kommunale administration vokset, viser tallene fra Det Fælleskommunale Lønkontor. Antallet af kommunalt ansatte i kontor- og it-stillinger er steget med 7,5 procent siden september 2007.

Derfor mener Gordon Ørskov Madsen ikke, det holder, når politikerne vil have lærerne til at finansiere den nye folkeskolereform. Lærerne har allerede betalt, og fremtidige besparelser bør derfor findes i den voksende administration, mener Gordon Ørskov Madsen.

Bondo forsvarer lærerne mod KL-kritik

"Vi har allerede gennemført voldsomt store effektiviseringer i skolerne, og vi har nået smertegrænsen. Det betyder ikke, at vi ikke kan lave ændringer, for vi kan godt gøre ting smartere. Men hvis der skal findes penge på folkeskoleområdet, så bør man rette blikket mod de omkostninger, der er i form af administration i kommunerne", siger han.

2007 2009 2012 Kommunalt ansatte i alt: 420.725 437.498 413.544 Lærere i folkeskolen: 66.002 62.343 56.527 Pædagoger: 50.392 46.204 44.061 Kontor- og it-personale: 34.969 39.480 37.601

Der er ikke reguleret for faldende børnetal.

Kilde: Det Fælleskommunale Lønkontor.

*Opdatering 13/12/2012: Tal er opdateret - blandt andet er nedgang i lærerstillinger ændret fra 16 til 14,4 procent*

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hver syvende lærer er sparet væk på fem år

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS