Hver fjerde kommune sparer gennem inklusionen

De lokale lærerkredse melder i hver fjerde kommune, at de med de vedtagne budgetter forventer en "lavere standard" for også de inkluderede elever.

"Vi har gang på gang hørt børne- og undervisningsministeren sige, at inklusionsdagsordenen ikke er en spareøvelse, og at pengene skal blive i systemet. Det er bestemt ikke det, vi eller forældrene oplever på den enkelte skole, når en elev går fra den vidtgående specialundervisning og ind i folkeskolens normalklasser", siger Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen.

Inklusion presser lærerne

Flere inkluderede elever

Udviklingen i retning af at inkludere flere elever i normalklasserne startede dog allerede for flere år siden. Med den nye lov er det sat ekstra turbo på.

"De nye regler indebærer dermed, at alle børn fortsat har krav på en undervisning, der tilgodeser deres behov. I overensstemmelse hermed forudsætter de nye regler uændrede udgifter til folkeskolen. Kommunerne forventes blandt andet at prioritere frigivne ressourcer fra specialundervisningsområdet til øget inklusion i folkeskolen samt til en generel styrkelse af normalområdet", stod der, og gør det stadig, i en tekst om inklusionsindsatsen på Børne- og undervisningsministeriets hjemmeside.

Lærerformand Anders Bondo genkender et mønster i de kommunale udmeldinger om inklusionen, han nu hører i budgetundersøgelsen.

"På dette område er det en fortsættelse af, hvad vi har oplevet de sidste par år. Da vi havde det første partnerskabsmøde om inklusion i foråret, sagde KL's repræsentant, at det var så afgørende, at man lykkedes med denne opgave. At hvis man ikke gjorde det, så var det svært at forsvare kommunernes berettigelse til at drive folkeskolen. Det er jeg enig med ham i. Men jeg synes ikke, man med de her tal kan se, at de tager det store ansvar på sig", siger Anders Bondo.

Alle kommuner skal i gang

For Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo er det vigtigt, at man når ud til samtlige kommuner. Det kan blandt andet ske gennem fem regionale møder, som KL, Børne-og Undervisningsministeriet og DLF står som arrangører af.

Lærere: Den bedste hjælp til inklusionen kommer fra kollegerne

"Ved at nå ud til alle kommuner gennem lokale møder og forpligte dem til i langt højere grad at gå seriøst ind i den her opgave, tror vi, man kan nå en del af vejen. Desværre har det taget mere end et år, før vi har fået ganske få møder til at løbe af stabelen. Det er blandt andet fordi, det har været svært at få KL til at bakke op om idéen", siger han.

"Vi synes, at vi på mange måder oplever, at KL er fraværende i forhold til at skabe kvalitet i undervisningen. De er rigtig aktive, når de skal pege på besparelsesmuligheder ude i kommunerne, men når det først drejer sig om at sætte fokus på kvalitet, synes vi, det er svært at se KL for øjeblikket".