Hver fjerde elev køres i skole

Selv om det var tørvejr forrige mandag, blev hver fjerde elev kørt i skole af deres forældre, og det var ikke kun børn fra mindre klasser, der kom som passagerer i bil. 15 procent af eleverne fra 5. til 10. klasse blev også fragtet i skole.

Det viser en opgørelse blandt 11.000 elever fra 114 skoler, som i sidste uge deltog i Miljøstyrelsens miljøtrafikuge. Opgørelsen er ikke videnskabelig, men bedømt ud fra en større undersøgelse i foråret på syv skoler i Aalborg virker resultatet realistisk. Her blev hver tredje elev kørt i skole.

Skoler over hele landet kan da også berette om, at de hver morgen er udsat for et virvar af trafik, fordi alt for mange forældre kører deres børn i skole. Ofte parkerer de bilen så tæt på skolen, at det er vanskeligt for de andre børn at overskue trafikken.

'Nogle forældre kører måske deres børn i skole, fordi de er bange for, at de skal komme til skade i trafikken. Men problemet bider sig selv i halen, for jo flere forældre der kører deres børn, desto større problemer skaber de for de børn, der går eller cykler', siger projektleder Karin Mejding fra Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Hun mener, at forældrene gør deres egne børn en bjørnetjeneste.

'Forældrene lærer indirekte børnene, at man kun kan komme rundt i bil. Samtidig fratager de børnene muligheden for selv at bevæge sig rundt, når de ikke får lært at gå eller cykle i trafikken. Som voksne ser vi bevægelsesfriheden som en selvfølge. Den frihed bør børnene også have, og de kan ofte klare mere, end forældrene tror', siger Karin Mejding.

Det kræver, at børnene lærer at klare sig i trafikken, og det er først og fremmest forældrenes ansvar. Men derfor kan skolebestyrelsen og lærerne godt bakke forældrene op, mener hun.

'Lærerne kan for eksempel sætte børnenes transportvaner på dagsordenen på forældremøder, og de kan lave undervisningsforløb, hvor eleverne tæller trafik, og hvor de taler om, hvordan de kommer i skole', siger Karin Mejding.

I skole med gå-bus

På Engdalskolen i Århus-forstaden Brabrand går morgenmylderet ikke kun ud over eleverne. Trafikken er så voldsom, at lærerne har svært ved at finde plads til deres biler på skolens parkeringsplads, når de møder på arbejde.

I sidste uge satte skolen fokus på problemet. Som et led i miljøtrafikugen gik skoleleder Leif Sønderby og en mor til en dreng i 3. klasse hver morgen ad en bestemt rute med en solid trækvogn, som børnene kunne smide deres skoletasker op i.

'Den første morgen var der kun to elever, som fulgtes med os, men i løbet af ugen steg tallet, og i fredags havde vi 24 børn med gå-bussen', fortæller Leif Sønderby.

Flere forældre på ruten erkendte, at de normalt kører deres børn i skole. Leif Sønderby kan også dokumentere et fald via de optællinger, som elever foretog ud for skolen hver morgen. I løbet af fem dage blev antallet af elever i bil næsten halveret fra 160 til 87.

Dansk Cyklistforbund har foretaget sin egen undersøgelse af, hvordan børn i 5. til 8. klasse kommer til og fra skole.

'Ifølge vores undersøgelse, der jo handler om de lidt større børn, bliver ti procent kørt i skole, selv om de er gamle nok til selv at gå eller cykle. Halvdelen af dem går, når de skal hjem igen. Det er altså ikke skolevejens længde, der hindrer børnene i at gå i skole', siger direktør Jens Pedersen fra Dansk Cyklistforbund, som har spurgt eleverne i godt 50 klasser på 17 skoler fra hele landet.

Undersøgelsen viser også, at børnene selv får lov at vælge, hvordan de kommer i skole, og nogle forældre yder åbenbart den service at køre dem. Det er synd, mener Jens Pedersen.

'Når børnene bliver kørt, får de hverken motion eller ilt til hjernen, og så er de ikke i stand til at lære så godt'.

Trafik i børnehøjde

Trafikministeriet er opmærksom på problemet med den stærke trafik omkring skolerne. Derfor afsatte ministeriet for nylig syv millioner kroner til et projekt om trafik i børnehøjde.

En del af pengene skal bruges til at udvikle en hjemmeside, hvor børn og forældre kan få angivet den mest sikre skolevej ved at klikke sig ind på et kort over, hvor de bor. Samtidig vil de få gode råd om, hvordan de kan passere eventuelle farlige vejkryds.

Andre penge skal bruges på at indsamle viden om børns transportvaner, herunder eksisterende lokale undersøgelser.

'Vi vil gerne vide mere præcist, hvor mange børn der bliver kørt i skole, og om forældrene kører dem, fordi de føler sig utrygge, eller om det skyldes, at det er let og bekvemt. Kun på den måde kan vi finde ud af, hvor vi skal sætte ind for at få flere til at cykle eller gå', siger Susan Nielsen, fuldmægtig i Trafikministeriet.-Henrik Stanek er freelancejournalist