Hver anden lærer dumper kvaliteten af specialundervisningen

Stadig flere elever får specialundervisning. Ikke desto mindre ser det ifølge lærerne ud til, at endnu flere bør have det.

For to år siden viste en undersøgelse, som Folkeskolen og Ugebrevet A4 stod bag, at hver tredje lærer havde elever, som ikke fik støtte, selv om PPR mente, de havde brug for det. Nu har Danmarks Lærerforening og Megafon lavet en ny undersøgelse om specialundervisning blandt DLF's lærerpanel. 868 af panelets 1.345 lærere har givet deres besyv med, hvilket giver en svarprocent på 65.

Ifølge undersøgelsen har 26 procent af lærerne en eller flere elever, som ikke får den støtte eller specialundervisning, som Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) har visiteret til. Så her er der sket et lille fald i forhold til for to år siden.

Men den nye undersøgelse viser også, at flere end fire ud af ti lærere (42 procent) har elever med særlige behov, der ikke bliver viseret til undervisning i en specialklasse eller specialskole, selv om det tidligere skete for samme slags elever.

Der mangler tilstrækkelige tilbud

Manglende resurser er den væsentligste årsag til, at elever ikke får den støtte, de bliver visiteret til. Det siger to ud af tre af de lærere, som har en eller flere elever i klassen, som PPR har visiteret til støtte.

Konkret siger 61 procent af disse lærere, at der ikke findes tilstrækkelige tilbud til at imødekomme elevernes behov, mens 45 procent peger på, at eleverne får færre støttetimer, end de er blevet visiteret til.

17 procent svarer, at der er blevet valgt et billigere undervisningstilbud til eleverne.

Kvaliteten er blevet ringere

Når eleverne får specialundervisning, oplever knap halvdelen af lærerne (45 procent), at kvaliteten er blevet dårligere sammenlignet med for tre år siden. Kun 10 procent siger, at den er blevet bedre.

Og næsten halvdelen af lærerne vurderer, at det slet ikke eller kun i ringe grad er muligt at give elever med særlige behov et tilbud af tilstrækkelig kvalitet. Igen peger de på, at der er for få resurser på skolen og/eller i kommunen.

Dertil kommer, at den samlede sagsbehandlingstid er blevet længere. Hver anden lærer vurderer, at det går længere tid end for tre år siden, fra en elev bliver indstillet til PPR, til støtten bliver sat i værk.

Netop ventetiden på støtte har været i fokus i mange kommuner, men kun fire procent af lærerne siger, at der nu går kortere tid, inden eleverne får den støtte, de har behov for.

De fleste føler sig klædt på

DLF har også spurgt, om lærerne oplever, at de selv har tilstrækkelige faglige forudsætninger til at kunne undervise socialt og fagligt svage elever.

16 procent siger 'i høj grad' og 52 procent 'i nogen grad', mens næsten hver tredje føler sig ringe klædt på.

Disse lærere mangler først og fremmest efteruddannelse i specialpædagogisk viden, men også i høj grad i AKT (adfærd, kontakt og trivsel). Hver fjerde har behov for efteruddannelse i læseindlæring.

For to år siden viste Folkeskolens undersøgelse, at lærerne bekymrer sig om de fagligt svage elever. Langt de fleste vil gerne beholde eleverne i deres klasser, hvis de kan få støttetimer og mulighed for holddeling.