40 procent af udbruddene omfatter tre-fire elever, mens 20 procent omfatter mere end 10 elever:
"De større udbrud skaber mistanke om, at smitten kan være sket på skolen i forbindelse med undervisningen. Omvendt kan de mindre udbrud i højere grad være et udtryk for, at smitten er sket uden for skolen. Eller at de implementerede retningslinjer er effektive i forhold til at minimere smittespredningen ved hurtigt at bryde mulige smittekæder og dermed forhindre at de mindre udbrud udvikler sig til større udbrud., siger afdelingschef Tyra Grove Krause fra Statens Serum Institut på ssi.dk
Smitte relateret til mink hjemsender elever på Mors
Instituttet overvåger smitten på skolerne. Den første rapport viser, at under én procent af de danske grundskoleelever har været en del af et muligt smitteudbrud på en skole. Og ud af de elever i skolealderen, der er blevet testet positive for coronavirus efter sommerferien har 41 procent været det uden at være en del af et mulig udbrud på en skole.
Tyra Grove Krause vurderer – også på baggrund af rapporter fra andre lande, at skoler spiller en begrænset rolle i udviklingen af covid-19-epidemien.
"Sammenligner man smittetal i Finland, hvor grundskoler har været lukkede, og Sverige, hvor skolerne har været åbne gennem hele epidemien, ses der ikke nogen forskel i incidensen for bekræftede covid-19-tilfælde hos børn fra 1-19 år", siger hun og understreger vigtigheden af, at man på skolerne overholder de smitteforebyggende tiltag, der er meldt ud.
Svenske tal: Grundskolelærere er ikke i forhøjet risiko for corona
Hver 7. skole har haft et muligt coronaudbrud efter august
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.