En moderne Spørgejørgen stiller 134 spørgsmål: Har et tusindben virkelig 1.000 ben? Hvordan bærer en flue sig ad med at lande på loftet? Hvorfor vender nord altid opad på et kort? Hvorfor læser vi fra venstre til højre? Hvad er støv? Er det rigtigt, at to lande engang er kommet i krig på grund af en fodboldkamp?
Han giver selv svarene i en meget underholdende bog. Spørgsmålene er hovedsagelig inden for emnerne dyr, kultur, historie og jorden, som det fremgår af indholdsfortegnelsen. Jeg savner en mere detaljeret indholdsfortegnelse, så man hurtigt kan finde relevante spørgsmål og svar. Nu bladrer man sig frem og pluklæser. Artiklerne indeholder både kultur, historie og en lang række fakta. Ved udvælgelsen af emner er der især lagt vægt på underholdningsværdien.
Bogen er illustreret med muntre vignetter.
Teksterne kan læses af gode læsere fra 5. klasse og opefter. Er der lidt tid tilovers, vil eleverne kunne udnytte den på en lærerig og underholdende måde med denne bog. Den appellerer ikke mindst til drengene.
Hvem opfandt slipset
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.