Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Hvem er irakerne

Klik for at skrive manchettekst.

Hans Erik Berthelsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Titlen er et godt spørgsmål og vanskelig at give svar på, da det nuværende Irak er en relativt ny konstruktion, der omfatter talrige etnisk forskellige grupper og religioner. Dog er det, hvad forfatteren søger at besvare i denne lille håndterlige bog, som ganske kort ridser baggrunden for den nuværende misere op men da den jo er så kompliceret, bliver det alligevel til en pæn bog.

Lidt snigende bliver bøgerne i denne serie, som ellers kandiderede til titlen som verdens kedeligst udseende, mere indbydende at se på. Den chokoladebrune omslagsfarve er reduceret til en stribe og suppleret med et lille orange kvadrat, mens resten udfyldes af farvefotos. Indeni har farvefotos også hjulpet på det meget nøgterne layout.

Indholdet er skam dramatisk nok. Vi begynder i oldtiden, og den unge læser bliver gjort opmærksom på, at det var her i Irak, Paradiset lå, og Ur, Abrahams hjemsted. Her udvikledes sumerernes avancerede kultur, som afløstes af babyloniernes, og sådan gik det slag i slag, til briterne og franskmændene i 1920erne konstruerede det nuværende Mellemøsten. De mente, de var smarte, men siden har det været ren tragedie for de involverede. En interessant oplysning er det, at »siden midten af 1800-tallet havde de tyske bilfabrikanter haft olie på dagsordenen«. Den første bil kørte første gang i 1885, så det kan man kalde at være på forkant for nu at bruge en anden kliché.

Saddam spiller naturligt nok en stor rolle i bogen, men ellers taler »vi« med tre »almindelige« irakere og får deres kommentarer og meninger om udviklingen, som er ført helt op til november 2003.

Brødteksten er suppleret med en række bokse med uddybende forklaringer til berørte emner, for eksempel Osmanniske Rige, zionisme og OPEC. Boksens baggrund er desværre et foto af en babylonsk mosaik, hvilket gør teksten vanskelig at læse men dekorativt er det da. Mosaikken omtales i øvrigt ikke, så det er ren dekoration.

En meget seriøs og også lidt svært tilgængelig bog, især fordi dens emne er så komplekst, at det kræver en god portion forhåndsviden at få hold på det. På den anden side vil den give den interesserede læser, som orker at koncentrere sig lidt, god besked.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hvem er irakerne

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS