Hvad skulle vi være bange for

Ekstra Bladet har i juni udgivet et trykt særnummer, 'De fremmede', der samler repræsentative artikler fra den kampagne om indvandrings- og flygtningepolitikkens følger, som bladet lancerede i april med nogle ret smagløse plakater og reklamespots i tv.

Artiklerne interviewer politikere, embedsmænd, danskere, indvandrere, asylsøgere, hjemvendte flygtninge, arbejdsløse indvandrere, hårdtarbejdende indvandrere og studerende indvandrere. Omtaler nogle kriminelle og samtaler med nogle, der i Ekstra Bladets kontekst fremtræder som svindlere, men ikke er det ifølge love og bistandsregler. De mange aftrykte lederartikler, skrevet af chefredaktøren, pukker da også hele tiden på, at læserne (og politikerne) skal diskutere ret og rimelighed i disse regler.

Den megen blæst om Ekstra Bladets kampagne kan skræmme nogle kolleger fra at købe/låne et sæt særnumre. Det vil være ærgerligt. For enhver ottende til tiende klasse skal naturligvis lære at læse avis, især aviser, der tør have en holdning til det emne, der i øjeblikket også i den grad er på den politiske dagsorden. Læreren kan oven i købet i det pågældende særnummer få navnene på de minoritetsrepræsentanter, der er parate til at komme ud og diskutere med enhver klasse.

De politiske holdninger er alle repræsenteret i særnummeret, også forklaringen på den enighed i det politiske miljø, der er om den grundlæggende politik på spørgsmålet, vi har her i landet.

Læreren skal som altid give læsevejledning, vi skal jo undervise og ikke prædike. Hvordan tolker man statistik? Hvordan tolker man politikerudsagn kontra klemte og bange flygtninges solohistorier? Er dette et socialt problem eller et religiøst/kulturelt? Og så videre.

Og under alle omstændigheder inddrage andre kilder til belysning af Ekstra Bladets spørgsmål.

En af kilderne kunne være pjecen 'Ytringsfrihed - uden ansvar' fra Fair Play. Den er angiveligt et svar på Ekstra Bladets kampagne. Den kan desværre ikke læses af eleverne, som Ekstra Bladet kan. Læreren kan uddrage essensen af de to artikler, som pjecen består af: Et journalistisk forord af Bente Clausen til en meget intellektuel gennemgang af teorier om europæisk ('hvid' ) etnocentrisme i alle medier, minus Ekstra Bladet. Forfatteren Ferruh Yilmaz vil nemlig påvise, at alle de andre medier også lider under 'os og dem'-konfliktorienteringen, og han giver en række gode ideer til at sætte en social-orientering i stedet, som ville flytte mediernes fokus. Den måde, vi definerer et problem på, bestemmer jo, hvordan vi griber løsningen an.

Desværre er artiklen for svær for ottende til tiende klasse, men læreren kan plukke de mere uhyrlige eksempler ud fra TV-Avisen og Berlingske Tidende til almindelig græmmelse og debat i klassen og netop vise - som så ofte før - at som man spørger, får man svar.

De tantede læserindlæg, der har været i Folkeskolens spalter om, at vi skal boycotte Land og Folk - Nåh, nej, Ekstra Bladet, er ikke i overensstemmelse med formålsbeskrivelsen fra samfundsfag. Vi skal naturligvis orientere os selv og eleverne i en af de mest læste aviser. Vi har så hele det pædagogiske og kildekritiske apparat til vores rådighed. Hvad skulle vi være bange for?

Vi kan godt diskutere bistanden til landbruget uden at spørge i Landbrugsrådet først. På samme måde kan vi naturligvis diskutere flygtninge- og indvandrerpolitik uden at spørge regeringen, ambassaderne eller Indsam. Men vil vi også høre indvandrernes egne meninger, opgiver Ekstra Bladet mange navne på foredragsholdere, og Indsam, Ungsam og Fair Play stiller altid op.

Ekstra Bladets særnummer er ikke evigt interessant. Der kommer nye oplysninger, nye vinkler, og flere vil blande sig. Klip ud af alle aviser og brug pjecens læsevejledning og gør eleverne klogere.

Ekstra Bladets særtryk juni 1997

Ytringsfrihed uden ansvar

Af Bente Clausen og Ferruh Yilmaz

55 sider, 59 kroner

Fair Play, telefon 3888 1977