I året 1667 skrev den blinde, engelske puritaner John Milton sit store episke digt, 'Paradise Lost', der handler om de nærmere omstændigheder ved menneskets uddrivelse fra Paradis. I Miltons beskrivelse var denne begivenhed ikke symbolsk. Der var tale om en hændelse i et fysisk miljø, og ved indledningen af digtet møder vi de sammensvorne, der røg ud af vagten ved samme lejlighed: Satan, Beëlzebub og et sammenrend af mellemøstlige afguder med deres hærskarer af sorte engle, der var lige så håndgribelige som dem, vi nu til dags befatter os med. Forskellen er kun, at de sorte tabte.
Hvis Milton og andre har ret i denne logiske bibelopfattelse, må Satans slot altså ligge et sted og dets indvånere eksistere. Men siden vi andre sjældent møder dem i Brugsen, må deres verden være en anden end vores. Et sted, hvor udviklingen forløber nogenlunde parallelt, og hvorfra nogen ved afstikkere til vor verden til stadighed forsøger at erobre sjæle med henblik på at vinde proselytter og medkæmpere for Den sorte Alliances revanche og endelige magtovertagelse.
Det er den logik, der ligger bag dette forrygende og foruroligende trebindsværk. Fra første til sidste side bygges det medrivende drama op over personer, der har fundet ud af, hvordan man bevæger sig mellem de forskellige verdener. Menneskene ligner hinanden både her og hisset, sammensatte af ånd, sjæl og krop, som Paulus gjorde opmærksom på. Dog med den markante forskel, at i den verden, vi introduceres til i første bind, kan man se sjælen, der har form som et dyr, der udtrykker det tilknyttede menneskes karakteregenskaber.
Vi følger børnene Lyra og Will på dramatiske oplevelser til lokaliteter, hvis navne overbevisende signalerer en beliggenhed i Nordskandinavien. Men de kan ikke findes på et kort over vores verden.
Plottet er en intens og grusom kamp om kontrol med den indsigt, som menneskene begyndte at få greb om for godt tre hundrede år siden. En forståelse for, at vi igennem viden om sammenhænge kan skabe forudsætninger for frie valg. I romanen er indsigten stofliggjort, og vi følger de forskellige verdeners dominerende religiøse ledere i deres kamp for at bemægtige sig kontrollen over støv, som stoffet kaldes. Altsåånd.
Fortællingen er stærkt mættet med symboler, som for eksempel personnavnene. Forfatteren har fravalgt humor som virkemiddel. Og det myldrer med farlige, overnaturlige væsener, der alle har deres funktion og svage punkter. Alle ingredienserne flettes sammen til en formidabel fortælling, som en glimrende oversættelse også får til at fungere på dansk.
Forskellige mytologier leverer stof til begivenhederne: Børnene fragtes til dødsriget af en ubestikkelig færgemand, og kæmpetræet, der det ene øjeblik giver overblik og fodfæste for videnskabskvinden Malone, falder i det næste som Yggdrasil ved Ragnarok. Syndefaldsmyten får vi som en vidunderligt beskrevet kærlighedshistorie med de centrale børnepersoner Lyra og Will i hovedrollerne.
Som fortællingen skrider frem, kommer man alvorligt i tvivl om, hvilken side der egentlig fortjener sympatien. Og opdager, at der ikke er nogen enkle svar. Mennesket må vælge. Og erkende, at alle tilvalg medfører smertefulde, men nødvendige fravalg. For fristeren i Mary Malones skikkelse har nok anvist vejen til kundskaber, men ikke lovet, at man finder de endegyldige svar.
De tre bøger er noget af det væsentligste skønlitteratur for børn og unge, der er udkommet på dansk i mange år. Unge læsere kan nyde dem som velfortalte spændingsromaner. De lidt ældre kan sammen med voksne gå på opdagelse i de sære verdeners dybere lag. Og måske opdage deres egen.
Det gyldne kompas
Skyggernes kniv
Ravkikkerten
Af Philip Pullman
Oversat af Hanna Lützen
Henholdsvis 400, 336 og 520 sider, 199 kroner per bind
Gyldendal
Hvad skønlitteratur kan lære os om Kundskabens Træ
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.