Harry Potter og udstoppede dyr: Skolebiblioteket er også en gave til naturfagene

Hvad er det egentlig for en slags ugler, der optræder i Harry Potter-bøgerne? Og hvordan lever en ugle i det hele taget – hvad spiser den, og hvor meget sover den? Og hvad med slangerne. Er de i virkeligheden så onde som i historien?

Ved at sætte fokus på naturen i litteraturen har skolebiblioteket en unik mulighed for at være med til at præge elevernes natursyn og give dem en alternativ tilgang til naturen og naturfagene.

Og det er vigtigt, mener Brian Ravnborg, som er formand for Biologiforbundet og tidligere biologilærer. I dag arbejder han som pædagogisk konsulent i CFU Nordjylland. 

Han peger på, at børn kommer mindre og mindre ud i naturen, og det har svækket deres forståelse for og tilknytning til den. Samtidig er synet på naturen og naturfagene under ”markant og hastig forandring” i de her år, oplever han.

Derfor er det ”ekstremt vigtigt”, at eleverne møder fagene på nye måder og i nye rammer. 

”Naturen fylder mere og mere i den offentlige debat, og vi skal tage nogle meget store beslutninger omkring vores natur i de kommende år. Vi diskuterer den grønne trepart, og hvordan vi får mere vild natur. Om der skal være store græssere osv. Det er nogle meget etiske problemstillinger, vi står med, hvor følelserne begynder at have større klang i argumentationen. Og de debatter, der bliver taget, bliver ikke bare taget af fagfolk, men af den brede befolkning. Derfor er naturfagene også nødt til at spille på den bane, hvor vi ikke kun taler til dem, der går op i den kemiske formel på, hvordan man afstemmer fotosyntese”, siger han og mener, at hele den bevægelse smitter af på vores natursyn.

”Hvis man skal være meget firkantet, har vi haft et natursyn i skolen, der har handlet om at se naturen som et problem, der skulle løses. Nu har vi fået et begreb som hedder ’naturdannelse’, som fylder mere og mere (se boks). Det handler meget mere om den begejstring, man kan opleve i naturen. Om at acceptere naturen på naturens præmisser, og at naturen ikke altid har et formål i forhold til os. Det er ikke noget, vi skal udnytte, men et sted, hvor vi kan være, og som vi er en del af”, siger CFU-konsulenten og tilføjer: 

”Der har været en tendens til, at naturfagene er for 'de kolde hjerner'. Men det kan godt være, at vi skal have lidt mere af 'de varme hjerter' indover”.

Brug biologilokalets artefakter

Og det er her, skolebiblioteket kan spille en vigtig rolle, mener han.

”Tit og ofte opstår der - forhåbentlig - en undren i naturfagsundervisningen, som der ikke er tid til at dykke ned i, fordi vi har travlt. Vi skal nå meget og har ikke så mange timer. Men skolebiblioteket er et unikt sted, fordi det er et af de få steder på skolen, hvor eleverne kan fordybe sig og finde ro og begynde at stille spørgsmål og søge svar i litteraturen. Faglitteraturen ligger jo lige til højrebenet. Den er vi vant til at bruge. Men det at lave koblingen ind i skønlitteraturen er spændende, og det tror jeg faktisk også er et stærkt virkemiddel”, siger Brian Ravnborg og fortsætter:

”Skolebiblioteket er stedet for den store fortælling, og naturen er i bund og grund også en stor fortælling. Går vi tilbage i historien, så var biologi og geografi i en lang årrække båret af de store naturfortællinger, som også har spillet ind i skønlitteraturen”, siger han.

Som eksempler peger han på Martin A. Hansens Løgneren (se boks), der er fuld af maleriske naturbeskrivelser, og historien om Kløvedal-familiens rejser med Nordkaperen.

”Det er noget, som skolebiblioteket kan folde ud sammen med naturfagslærerne”, siger han.

Konkret foreslår han, at skolebibliotekaren sammen naturfagslæreren finder ud af, hvordan de kan lave en udstilling sammen om en børnebog, hvor naturen spiller en rolle.

”Både, så de præsenterer den som en god fortælling, men også som formidling af natur”, siger han.

Det er her, at de populære Harry Potter-bøger kan bruges som anledning til at præsentere eleverne for en udstoppet ugle, en slange i sprit og fagbøger om dyrene. 

”Mange skoler har de her lidt ældre biologisamlinger med udstoppede dyr og forskellige artefakter, der er samlet gennem mange år - og måske er lidt glemt".

Opgaven kan så være at lade børnene dykke ned i artefakterne og lave fortællinger om dem.

"Det kan både være i form af fagtekster – hvad er det for en ting eller et dyr for eksempel, men det kan også være fiktive fortællinger om, hvordan de her ting er landet på skolen. Er det måske en opdagelsesrejsende, der har fundet dem?"

Bagefter kan man lade børnenes tekster indgå i udstillingen, opfordrer han.

Et andet forslag er at lave en seance, hvor en naturfagslærer og en skolebibliotekar fortæller om en konkret bog og den rolle, naturen spiller, og hvor børnene samtidig kan stille spørgsmål.

”Skolebibliotekarerne er ofte stærke på det litterære og kender mange af de bøger, hvor der er noget om natur. Men naturfagslæreren kan måske fortælle noget om, hvad det er for en naturvidenskab, der ligger bag historierne. På den måde kan man både få beriget de historier, som eleverne er optaget af, med nogle andre vinkler og samtidig vise, at fagene kan berige hinanden”, påpeger Brian Ravnborg. 

Stigende interesse for natur

Han oplever en stigende interesse for at arbejde med natursyn og naturdannelse, når han holder oplæg om temaet på kurser og ude på skolebibliotekerne.

”Men det er et nyt område, så jeg kan se, at det ikke er alle, der er helt inde i det endnu. Det er ikke alle skolebibliotekarer, der har set den her naturdannelse vælte ind over os, så det er ikke det allerstørste publikum, vi har – endnu".

"Men der er en klar tendens", siger han.