Hva' så med mig?

De allerfleste børn vokser op i rummelige og fredelige familier med lidt 'kedelige', men ansvarlige voksne.

Skilsmissefamilien er ikke længere en socialt pinlig familie, og de fleste skilsmisser håndteres rimeligt ansvarligt af de voksne. Det lille mindretal, der ikke kan håndtere situationen før og efter bruddet, er desto mere skræmmende, fordi det så tit går helt urimeligt ud over børn, der kommer i en så smertelig klemme, at det mærker dem for livet.

Disse unger fortæller i Sønsthagens bog. 'Jeg er bange for at blive alene, hvis min mor og far bliver skilt, og ingen af dem vil have mig. Så kommer jeg på børnehjem'.

Uden at skolen på nogen måde må vælge side i forældrenes strid, er det vigtigt for os, om ikke andet så på anden hånd, at få fornemmelse for, hvordan et barn i en sådan situation kan have det, og her er bogens interview og børnestatements rystende. Her formulerer mange hundrede børn sig med isnende tydelighed, hvor alene de føler sig, når de voksne kun har øje for at såre hinanden og vinde i det voksne spil.

Pædagogernes begrænsning bliver også beskrevet, så ofte kan vi kun vise vores sympati ved at insistere på, at kammeraterne slutter op og tager hensyn.

Bogen kan læses fra 7. klasse, men er vigtigst for lærere.