Med glansbilled-baby, glansbilled-ægtepar, et idyllisk landskabsmaleri og yndige roser omgivet af lyserødt indbyder Horsens Kommune lørdag den 14. november for første gang til Novemberkonferencen. 100 pædagoger og lærere skal bruge hele lørdagen på at tale om 'Det gode Liv'. Det handler ikke om integration af informationsteknologi i undervisningen eller om 'Folkeskolen år 2000', men derimod om at huske det musiske element i en god barndom.
Gennemgående oplægsholder er forfatteren, skuespilleren og billedkunstneren Rose Marie Tillisch. Hun skal ligesom forfatteren Bente Schwartz, billedkunstneren Nina Sten-Knudsen, valgmenighedspræst Kurt Viggo Andersen, borgmester Vagn Ry Nielsen, leder af Dramapædagogisk Center Vibeke Boelt og skolekonsulent Erik Christensen stå for dialogshopper med forskellige indgangvinkler til temaet. Planen er, at Novemberkonferencen skal være en årligt tilbagevendende begivenhed i Horsens.
Husk det musiske
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.