Husk både begejstring og humor

Med sit værdioplæg gør undervisningsminister Margrethe Vestager det modige at 'gå tilbage til en fuser' - nemlig den værdidebat, som Bertel Haarder lagde op til i 1988 med 'Pejling og Perspektiv', hvor både de almene værdier og grundlæggende kundskaber blev taget op - og debatten om de første desværre stort set fusede ud, mens kundskaberne i højere grad blev debatteret som centrale kundskaber og færdigheder, CKF.

Men værdidebatten skal være velkommen. De fleste af de værdisæt eller værdikomplekser, der tages op denne gang, var også med sidst, måske lidt anderledes sammensat. Der er vistnok lidt færre denne gang - blandt andet 'humoren' synes at være røget ud! Men der skal jo også være noget, som elever, lærere, ledere og forældre selv kan føje til. Og begejstring er vist nyt - og flot!

Lad os håbe, at også debatten vil være båret af nysgerrighed, engagement og begejstring. Og at der bliver tid og rum til den i den travle skolehverdag.

Det ville da være herligt, hvis lærere, der jo stiller høje krav til sig selv, også krævede, at der blev plads - og vilkår - til begejstringen.

Ministerens oplæg opererer lidt traditionelt med læreren som formidleren, men også med medansvarlige elever.

Her skal debatten nok rundt om hele læringsbegrebet og dermed også lærer- og elevroller. Men begejstring og så videre - ja, det skal med.

Man bliver ofte bevidst om egne værdier, når de trues. Og det med engagementet og begejstringen kan måske være svært at mobilisere som lærer, når så mange kræfter bruges på tekniske, bureaukratiske og økonomiske beregninger. Decimalerne i pauseberegningerne (pausekomma, ha!) kan overskygge mange værdier - også begejstringen ved at være lærer.

Mange lærere vil nok mene, at begejstring og engagement fik et alvorligt skud for boven allerede ved den første 'ny' arbejdstidsaftale. Måder at tænke på blev lavet uigenkaldeligt om.

Der bliver blandt lærere talt om udbrændthed, men så må vi huske, at man jo ikke kan brænde ud, hvis ikke man har brændt, har haft gløden. Det er den, der skal bevares og gerne blusse op. Det er en opgave, der kun kan klares i fællesskab. Og kun hvis opgaven får den opmærksomhed, den fortjener.

Enhver skole har læsevejleder, IT-vejleder og så videre. Tænk hvis der også var en - eller gerne flere - der havde til opgave at sørge for, at begejstringen nu også havde den rette højde eller temperatur. På kommunalt plan kunne der sandelig også være brug for at være opmærksom på, hvordan disse og andre værdier trives. Hvordan man gør det, ved jeg ikke. Men det er vigtigt.

Netop det værdisæt er centralt i en tid, hvor så mange nye lærere kommer ud i skolerne. Her er chancen for at få - skal vi sige - skruet lidt op for blusset. Hvis de nye kolleger altså får rum og støtte, så dette kulturmøde mellem nye og erfarne ikke bliver et kultursammenstød - hvor begejstring og engagement tabes.

Jeg har undret mig over mine elevers svingende nysgerrighed, engagement og begejstring. Mange af dem - heriblandt mange med anden etnisk baggrund - udtrykker, at ting - emner, spørgsmål, som er nye eller anderledes - de er 'kedelige'. Her er en virkelig stor udfordring: nemlig at få skabt situationer, hvor det nye ligger inden for den båndbredde, eleverne kan kapere, så de tør være nysgerrige, tør engageres og begejstres. At nyt kan være spændende og berigende, er ikke en selvfølge hos eleverne. At det at lære kan være sjovt - er det heller ikke. For ofte kommer vi lærere til at støtte den opfattelse hos eleverne, at hvis man har det alt for sjovt, 'så lærer man nok ikke noget'. Så at finde balancegangen mellem 'det skal være sjovt at lære' og 'nogle gange kan det også være slidsomt' - ja, det er en opgave, som alle skolens parter må stille sig, hvis nysgerrigheden, engagementet og begejstringen skal holde.-Pia Møller er lærer i Hvidovre

Margrethe Vestager gør det modige at gå tilbage til en fuser