En gruppe børn på svampejagt finder et forfaldent hus på en skovskråning i Italien. Årstallet 1656 er indhugget over døren, men det er længe siden, huset har tjent til beboelse for nogen. Det bliver der lavet om på: en ung familie får sat huset i stand og gør det til ramme for deres liv fra 1901 og op igennem århundredet. Parallellen til Bertoluccis storfilm "1900" er nærliggende: fester og sorger, politiske begivenheder og skiftende mode bliver registreret af illustratorens suveræne akvarelpensel, der fanger myriader af detaljer om livet på skråningen.
Den bærende ide har gode rødder tilbage til Jörg Müllers billedmappe fra 1973 om tryklufthammerens hærgen af landskabet, hvor beskueren følger det flotteste hus på egnen, der stoisk bliver liggende som verdens centrum, mens det såkaldte fremskridt maltrakterer omgivelserne til ukendelighed. Også Innocenti har valgt at registrere alle begivenheder fra et og samme perspektiv. Det giver en fantastisk fortælling om udvikling og menneskenes livsvilkår. Husets mure kan ikke tale; men i Innocentis bearbejdning er det lige ved.
Huset
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.