Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Hundrede meget firkantede historier

Klik for at skrive manchettekst.

Hanne Probst
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Flere børn og voksne har i forvejen helt og aldeles overgivet sig til de små fantastiske universer, forfatteren åbner i sin serie om de hundrede historier. Nye læsere kan sagtens nå at være med.

Vi begynder med indledninger som for eksempel: »En fire hundrede og første gang var der et øjehav, et ørehav, et håndhav, et fingerhav . En fire hundrede og anden gang slugte en kat en hane i én mundfuld, men hanen den var da bare ligeglad . En fire hundrede og tredje gang var en sort nat hele dagen. Men så kom lys-pigen«. Der er fuld skrue på det videre handlingsforløb. Det høje fortælletempo får billederne til at springe frem i hovedet på læseren. Bogen nøjes ikke med at lægge op til meddigtning, men gør meddigtning uundgåelig. Det er små og i to betydninger fantastiske handlingsforløb med stor sproglig kreativitet.

De i alt hundrede historier, hver især på omtrent 12 linjer, er ganske rigtig, som titlen antyder, meget firkantede i formen. Stilen derimod er så dejlig rund som et solmodent jordbær på en solskinsdag – indbydende og uimodståeligt. Skiftevis bliver vi aet på kinden og berørt om hjertet. Vi får historier uden grænser fyldt med vid og bid, indhold og mening.

Helt uden for nummer har vi, i den allersidste historie, en mand på en cykel, der er nået halvvejen og kan se tilbage på alle de sjove og mærkelige ting, han har mødt på sin vej. Han gør holdt på bakken og tvivler ikke på, at resten af turen vil bringe ham de vidunderligste gaver. Hvad er det så, han får øje på neden for bakken, og som han cykler i møde? Vi ved det ikke endnu, men jeg håber, det må være en lille flettet kurv med en blå citron, der, når han tager den i sine hænder, vil bringe ham hundrede nye historier.

Lillian Brøgger fortolker de små historier med sin karakteristiske og naivistiske streg. Illustrationerne er billedrige og detaljerede. Her er ikke sparet på stærke farver, udtryksfulde ansigter og figurer. Tekst og billeder går hånd i hånd og op i en højere enhed.

Bogen kan læses af alle aldre og egner sig særdeles godt til højtlæsning. Kun fantasien sætter grænser for bogens anvendelsesmuligheder.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hundrede meget firkantede historier

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS