Hr. Mangepenge

Madonna er verdensberømt som den sanger og skuespiller, der kan vække begejstring, forargelse og god sladder. Men hun kan andet og mere end sine noder, sin koreografi og sin spektakulære gebærden: Hun kan spinde en ende for børn og barnlige sjæle, enkelt, ukunstlet og med klar morale.

"Hr. Mangepenge" er den femte billedbog i rækken.

I den fortælles om en hovedrig, men ulykkelig købmand, der gennem virkelighedens eventyrlige prøvelser indser, at lykken finder man, hvis man deler det, man har, med andre - og i øvrigt sætter andre højere end sig selv.

Historien er mundret og fint oversat af Nanna Gyldenkærne, så den er lige til at læse.

Men bogen skal også ses, for nok er historien fin, men samspillet mellem tekst og illustrationer sker inden for rammerne af det angelsaksiske koncept, som vi især kender fra en række oversatte og samtrykte fagbøger. Det er simpelthen iøjnespringende og meddigtende layout, som lader den portugisiske scenograf Rui Paes' elegante billeder folde sig ud i store farveglade opslag, i små tableauer og i ornamentindhyllede portrætter og leveregler.

Alle personerne har fået dyrehoveder, men kroppene er mennesker, umiskendeligt og sanseligt.

Dette er ikke dybsindig og flertydig fortællekunst. Og det er ikke nyskabende eller farlig illustratorkunst.

Men det er gedigen, enstrenget fortælling i en pikant ramme - med tydelige og samtaleværdige leveregler og moraler. Og derved ligner denne Madonnas billedbog de fire foregående: "De engelske roser", "Mr. Peabodys æbler", "Yakov og de syv tyve" samt "Abdis eventyr".

De fem bøger er nok værd at have på eventyrhylden med bud efter moralehungrende indskolingsbørn og efter pigepowersøgende mellemtrinsbørn. De vil alle få andet og mere, end de kommer efter.