Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Hovedstyrelsesmedlem: Forberedelsestiden er læreres kronjuvel

Skal lærerne levere god undervisning, skal de have tid nok til at forberede sig, sagde Helen Sørensen fra hovedstyrelsen under kongressens debat om OK-krav. Derfor skal forberedelsestiden beskyttes ekstra godt, mente hun.

John Villy Olsen
Start debatten
14. september 2007, kl. 13:01

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

En ny aftale om lærernes arbejdstid bliver et af de store temaer ved forårets overenskomstforhandlinger, og arbejdstiden var derfor også et tema på kongressen. Hovedstyrelsen fremlagde et forslag til kongresvedtagelse, der peger på, at en ny aftale på en enkel måde skal give lærerne mulighed for at tage det professionelle ansvar for undervisningen. En hjørnesten skal være et maksimum på undervisningstiden. Som der står i hovedstyrelsens forslag til kongresvedtagelse:

Alle artikler om Kongres 07

De vedtagne overenskomstkrav

"Et centralt aftalt maksimalt undervisningstimetal for alle skal sikre den nødvendige tid både til forberedelse af undervisningen og til løsning af øvrige opgaver med tilknytning til undervisningen".

Helen Sørensen ville gerne have denne formulering strammet op for at være sikker på, at forberedelsestiden bliver beskyttet i de kommende OK-forhandlinger.

"Forberedelsestiden er lærerens kronjuvel", sagde hun. "Læreren er - som skuespillere - 'på'. Og det slider. Lærerne har derfor brug for tid og ro til fordybelse og refleksion. Ellers kan de ikke levere god undervisning. Derfor vil jeg foreslå en præcisering i hovedstyrelsens forslag, der knytter forberedelsen til undervisningen".

Hendes ændringsforslag lød: "Aftalen skal desuden sikre et centralt aftalt maksimalt undervisningstimetal for alle med dertil hørende forberedelsestid samt tid til løsning af øvrige opgaver med tilknytning til undervisningen".

Råderum for forhandlerne

Formand Anders Bondo Christensen var positiv over for Helen Sørensens formulering, blot ville han være sikker på, at der var en fælles forståelse af, at der er et råderum for forhandlerne.

Helen Sørensen var enig i den forståelse.

"Det er rigtigt, at det ikke står eksakt i tal i vedtagelsen, hvad forberedelsestiden er. Men retningen er givet. Jeg er sikker på, at forhandlerne er klar over, hvad for en forventning, vi har. De kommer ikke tilbage med noget, der bliver stemt ned", sagde hun.

Det nye forlag med Helen Sørensens præcisering blev derpå vedtaget af kongressen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hovedstyrelsesmedlem: Forberedelsestiden er læreres kronjuvel

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS