Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Hovedstyrelsen fik ikke lov at skære sig selv ned

Det lykkedes ikke Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse at slanke sig selv ved kongressen. Hovedstyrelsen havde fremsat forslag om, at antallet af hovedstyrelsesmedlemmer skulle skæres ned fra 25 til 23, men forslaget fik ikke to tredjedeles flertal.

Hanne Birgitte Jørgensen
Start debatten
16. september 2011, kl. 18:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Baggrunden for forslaget var økonomisk, fordi det ville betyde en besparelse på cirka en million kroner.

"Foreningen er ikke i akutte økonomiske problemer, men vi må se på økonomien på sigt. Det er lykkedes os at holde kontingentet på det samme kronebeløb i tre år og vi håber, at vi kan fortsætte to år endnu. Det betyder, at vi opsuger alle løn – og prisstigninger og det er ingen nem øvelse. Vi har alligevel et af de højeste kontingenter", sagde Anders Bondo Christensen.

Men flere, både delegerede og hovedstyrelsesmedlemmer, som forlader hovedstyrelsen i år, talte imod.

"Jeg er imod den slankning af hovedstyrelsen. Det er vigtigt, at der er en sammenhængskraft i foreningen og bred repræsentation i hovedstyrelsen. Der er heller ikke blevet færre opgaver i de efterhånden mange år, jeg har siddet i hovedstyrelsen", sagde Vivi Hansen fra hovedstyrelsen.

Ane Søegaard, Frederiksberg Kommunelærerforening, mente, at der er så store opgaver forude, at hovedstyrelsen får brug for både knofedt og arbejdskraft. Hun anbefalede også, at man fik tid til at få ændringen talt godt igennem.

Anders Bondo Christensen svarede, at et knalddygtigt sekretariat er vigtigt, når man skal træffe politiske beslutninger.

Men lige meget hjalp det. Der var ganske vist et flertal for forslaget på 58 procent. Men en vedtægtsændring kræver to tredjedeles flertal, og derfor faldt forslaget.

To andre forslag blev til gengæld vedtaget. De betyder, at der kan gives dispensation, så delegerede til kongressen ikke behøver at være medlem af en kredsbestyrelse. Det blev også vedtaget, at karensperioden for nye medlemmer er sat ned fra to til et år. Karensperioden betyder, at man ikke kan vente med at melde sig ind, til man har brug for bistand fra sin fagforening, men skal have været medlem i et år, før man har ret til hjælp.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hovedstyrelsen fik ikke lov at skære sig selv ned

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS