Holdninger og udviklinger

I de sidste 25 år er der kommet 175 nye friskoler til - deraf har de 125 tilsluttet sig Dansk Friskoleforening. Den overvejende del af disse hældede deres hoved til de grundtvig-koldske traditioner. Det var især i 80'erne, det gik stærkt. I det tiår voksede antallet med 74 nye skoler - og det kan nok give stof til eftertanke. I perioden steg antallet af børn i privatskole fra seks til 12 procent, og friskolerne øgede deres andel fra en til 3,5 procent. Hvad var mon drivkraften bag denne udvikling - det er det spørgsmål, som tidligere friskoleleder og formand for Friskoleforeningen Hans R. Møldrup har sat sig for at svare på i en blanding af personlige erindringer og en række interview med forældre, lærere og skoleledere fra både de nye friskoler og fra dem, der hører en ældre tid til.

Svaret er måske ikke så overraskende, når det kommer til stykket. Skolerne opstod mange steder som reaktion på folkeskolen. Forældrene ønskede små, overskuelige skolemiljøer, hvor folkeskolen oplevedes som en stor maskine uden plads til det enkelte barn. Især i 70'erne og de tidligere 80'ere skulle de musisk-kreative fag stå højt på skemaet. I de senere år er tendensen gået i retning af, at forældrene ønsker både kreativitet og en høj grad af boglig læring. Endelig ønskede forældrene en holdnings- og værdiorienteret skole i en tid, som oplevedes som anonym og forvirret.

Der skulle mange samtaler, sammenhold og foreningsstøtte til, før skolen kunne slå dørene op - og ikke alle steder blev forældrenes initiativ modtaget positivt af lokalsamfundet. Gennem sine interview søger Møldrup at komme ind bag den velfungerende facade. Det lykkedes ikke altid, måske fordi Møldrup er for meget part i sagen. Omvendt må man sige, at bogen læst som vidnesbyrd om friskolebevægelsens selvforståelse anno 1996 er interessant læsning.