Holder politikerne deres løfter om skolen efter valget?

Lad os begynde med et af de meget konkrete løfter. Venstres kandidat i København Cecilia Lonning-Skovgaard blev meget vred over, at de københavnske skoler sagde nej til at deltage i regeringens skolepulje, hvor de kunne få del i en pulje på 500 millioner kroner, hvis de formåede at reducere andelen af elever, der får under 4 i dansk og matematik med fem procentpoint hvert år. Det fik hende til at afgive dette løfte til DR.dk:

"Jeg vil bestemt bede skolerne om at genoverveje at søge puljen. Jeg er faktisk også villig til at gå et skridt videre og sige til skolerne, at hvis de ikke kan rette op på deres resultater inden for en årrække, så må vi simpelthen lukke dem".

I Ikast ville den unge kandidat Sine Rahbek fra LA sætte kommunens skoler fri og lade dem arbejde som friskoler

"Skolerne skal sættes fri, så de kan tilbyde, og specialisere sig inden for forskellige områder, og forældrene skal have frihed til at vælge den skole der passer bedst til deres barn", sagde hun til Altinget.

Og i Silkeborg ønskede Venstres kandidat Peter Nyegaard Jensen at rejse en mindesten over fagbevægelsen og gøre undervisningen i folkeskolen langt mere erhvervsorienteret, "Så elever tidligt stifter bekendtskab med erhvervslivet og de frie og selvstændige karriereveje", skrev han sagde i Midtjyllands Avis.

En milliard og en undskyldning til lærerne

På den anden siden af det politiske spektrum, krævede Enhedslisten i Aarhus en undskyldning og kompensation til lærerne efter lockouten:

"Aarhus Kommune skylder de lærere, der blev lockoutet i 2013, en undskyldning og en økonomisk kompensation", lød det i en pressemeddelelse fra partiet.

SF's kandidater i Aarhus og København lovede at slippe skolerne fri af test og dokumentation. Konkret vil de gøre læringsplatformene frivillige.

"Vi har styret lærerne rigtigt meget, og skolereformen er også enormt styrende. Derfor trænger vi til at fjerne nogle af alle de krav og lade lærernes bruge deres faglighed i stedet for, at det er os, der skal bestemme, hvordan lærerne skal gøre", sagde spidskandidat i København Sisse Marie Welling til folkeskolen.dk.

Og socialdemokraterne i Aarhus toppede op med at ville slippe skolerne helt fri af både kommunale og nationale dokumentationskrav, herunder de nationale test.

"Der skal alene fokuseres på det, der betyder noget, nemlig at vores børn kan læse, skrive og regne", siger Aarhus' borgmester Jacob Bundsgaard til Lokalavisen.

Endelig kom seks lokale socialdemokrater med ti bud på folkeskolens udvikling, som blandt andet handlede om at genskabe tilliden, prioritere i opgaverne, droppe new public management og mere konkret at afkorte skoledagen og tilføre skolen yderligere en milliard kroner årligt.

"Kommunerne er så hårdt spændt for, at det har alvorlige konsekvenser – vi kan gøre rigtig meget ved at sige til folkeskolen, at man laver en folkeskolemilliard, ligesom værdighedsmilliarden til de ældre. Og det skal være en driftsmilliard", sagde Simon Pihl Sørensen, som var en af de seks kandidater til folkeskolen.dk.

Kom meget gerne med løfter fra dine lokalpolitikere om folkeskolen i kommentarfeltet herunder.