"Det har været vanskeligt for skolen - og samfundet i øvrigt - at vende fokus fra det, eleverne 'ikke kan'. En parameter, der i nyere tid har været afgørende for, at eleverne er blevet delt i homogene grupper, og samtidig har hindret de menneskelige resurser i at udvikle sig hos både lærere og elever", skriver Ole Hansen i antologien "Skoleledelse og læringsmiljø", som han selv er redaktør for.

Ole Hansen er projektchef på CVU Nordjylland og ansvarlig for implementering af den såkaldte LP-model (Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse). Han bidrager selv med et par kapitler til den nye bog, der udkommer i dag i anledning af årsmødet i Danmarks Skolelederforening.

Et af kapitlerne er 'Specialpædagogikken - som støtte for øget rummelighed'. Her skriver Ole Hansen, at fremtidens skole nødvendigvis må sætte fokus på det, eleverne kan, og beskrive, hvordan aktuelle kompetencer kan udbygges i den almindelige sociale kontekst.

"Her er heterogene fællesskaber afgørende, fordi udfordringerne bliver realistiske og livsnære for både stærke og svage elever og fremmer frigørelse af de menneskelige resurser hos eleverne".

Stærkt element af mesterlære

Fleksible, heterogene hold kan rumme elever med stærkt varierende kompetenceprofiler og kan være vekslende sat sammen.

"Heterogene grupperinger rummer et stærkt element af mesterlære, hvor kompetencer kan udvikles i samspil med kammerater, der befinder sig på andre alders- og kompetenceniveauer og/eller besidder andre kompetencemønstre. De heterogene grupper rummer også et stærkt

element af iværksætter-kultur. Især hvis grupperne kommer til at arbejde med tværfaglige temaer eller projekter, der naturligt lægger op til samarbejde og giver plads for forskellige indfaldsvinkler og udvikler fantasi, virkelyst, samarbejdsevne og fleksibilitet", skriver Ole Hansen, der indtil nytår var leder af KVIS-programmet (Kvalitet i Specialundervisningen).

I praksis kan heterogene og fleksible fællesskaber etableres på tværs af for eksempel to eller tre klasser. Lærere, der er tilknyttet disse klasser, indgår i et samlet lærerteam, hvor der også er en repræsentant for specialundervisningen.

"Ud fra et relationelt perspektiv overvejer og beslutter lærerne løbende fællesskabernes antal, sammensætning, varighed og ændringer. Det sker på baggrund af de forskellige elevbehov, der beskrives i de enkelte elevers læringsprofiler", anbefaler Ole Hansen.

Læring gennem fællesskab

Det indebærer blandt andet, at undervisningen bliver tilpasset eleven, at elever, lærere og det lærende miljø ses som en helhed, og at det er det normale lærerteam, der løser opgaven. Den specialpædagogiske viden og indsigt skal til gengæld være indbygget i teamets samlede viden og knowhow.

"I de heterogene fællesskaber bliver udfordringerne realistiske og livsnære og fremmer frigørelse af elevresurser, fordi der her er indbygget langt større dynamisk potentiale end i homogene grupperinger. Det kan medvirke til at fremme elevernes udvikling, uanset om de besidder stærke eller svage potentialer og kompetencer", lyder det fra Ole Hansen, der tilføjer, at det desuden er heterogene fællesskaber, eleverne møder, når de engang træder ind på arbejdsmarkedet.

"Skoleledelse og læringsmiljø" er på 118 sider og udkommer i dag på Dafolo. Den koster 198 kroner.