Hold kæft og svar igen!

Alle er enige om, at kravene til de unges ansvarlighed vokser med raketfart i ungdomsårene. Uenigheder dukker dog op, når det skal frem, hvilket ansvar det er, som de unge magter, og om de voksne overhovedet er parate til at overlade dem ansvaret. En ny antologi viser mange forskellige sider af dette dilemma.

Som lærer og forælder til piger i præpubertet og ungdom har det været interessant at opdage, hvor konservativ jeg egentlig selv er i forhold til unge og ansvar. Det har virkelig været en øjenåbner for mig at opdage, at jeg på ingen måde har svært ved at være voksen og bede andre om at tage ansvar. Og på den anden side kan jeg også godt se, at der nogle gange går "servicemor" i hjemmepraksis­sen, fordi det er nemmere sådan.

På den ene side skal unge holde deres kæft og tilpasse sig. Og på den anden side skal de kunne svare igen og selvstændigt tage stilling. For ellers er de ikke på vej til at kunne tage ansvaret for sig selv, skabe deres egen identitet og dermed blive i stand til at bidrage til samfundets fællesskab.

Bidragyderne har så forskellige titler som filosof, projektleder, lektor i pædagogik, redaktionschef, Ældre Sagens direktør, sognepræst, politiker, læge, socialpsykolog, familieterapeut og et par titler mere. Jeg har virkelig følt mig forvirret på et højere plan, når jeg har opdaget, at jeg har kunnet væ­­­re enig med stort set alle, på trods af at mange modsiger hinanden. Så jeg har været lidt på rut­sje­tur rundt i en masse kløgtige menneskers relevante refleksioner.