Antorini i debat: Dispensationer er ikke en spareøvelse

I sin tid som minister har Christine Antorini ikke givet et eneste afslag til de i alt 14 kommuner, der har ansøgt om at få lov til at bryde klasseloftet i folkeskolernes klasser. Det har mødt kritik fra flere sider, men Christine Antorini mener sagtens, dispensationerne kan forsvares. Ifølge hende er kravene til de pædagogiske begrundelser skarpe, og der bliver taget grundig individuel stilling til alle ansøgninger.

Alle får lov til at bryde klasseloftet

Økonomien skinner igennem Professor i pædagogik ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Per Fibæk Laursen er dog ikke enig med ministeren i, at alle ansøgningerne er pædagogisk velbegrundede. Det er især følgende uddrag af begrundelsesdelen fra Skive Kommunes ansøgning, der giver anledning til kritik:

"Skive Kommune har i forbindelse med skolestrukturændringer i 2008-2011 valgt at fastholde antallet af skoler i kommunen - nogle af dem nu som undervisningsafdelinger. I den forbindelse oplever skolerne/undervisningsafdelingerne af og til, at de har årgangstal på 31-32 elever, hvilket med de nuværende regler betyder, at skolerne skal oprette to klasser. Dette er dog i mange tilfælde uhensigtsmæssigt - såvel økonomisk i forhold til skolens samlede resurse som fagligt og socialt i forhold til eleverne."

Skiveegnens Lærerforening: Behovet for megaklasser eksisterer ikke

Per Fibæk Laursen kalder begrundelsen ærlig, men mener ikke, den lever op til ministeriets krav om at være pædagogisk velbegrundet.

"Der er ikke lagt skjul på, at der er tale om en besparelse fra Skive Kommunes side. Det er ærligt, men det burde ikke være begrundelse til at få dispensationen", siger han.

Misbrug af Hattie I begrundelsen skriver Skive Kommune desuden, at ansøgningen understøttes af, at erfaringer fra bl.a. John Hatties forskning viser, at elevantallet i klassen ikke er afgørende for elevernes udbytte af undervisningen. Men den påstand er Per Fibæk Laursen bestemt ikke enig i.

Undervisningens hellige gral

"Jeg synes, det er et direkte misbrug af John Hatties forskning, fordi de har fortolket det på en måde, så det passer ind for dem. Hans forskning viser, at elevernes resultater ikke ændres ved beskedne forskelle i klassestørrelsen. Men Skive Kommune ansøger om lov til at danne klasser på helt op til 38 elever - og det er ikke en beskeden forskel", siger han.

Han fastslår, at der ikke kan være tvivl om, at elever lærer mere ved en lav klassekvotient, fordi det giver mere lærer-elev-tid til den enkelte og mere tid til at differentiere undervisningen.

Forskere: Små klasser giver meget bedre resultater

Holbæk er det gode eksempel Holbæk Kommune har ansøgt om lov til at slå to 1. klasser på en skole sammen til én klasse med 32 elever, hvor der til gengæld vil være to lærere på i samtlige lektioner samt pædagogstøtte i minimum 24 ud af 28 ugentlige lektioner. Begrundelsen er, at de gerne vil lave et forsøg med holddeling efter gældende regler med udgangspunkt i pædagogiske, sociale og faglige tiltag for at styrke såvel den faglige, som den sociale inklusion.

I debatten fremhæver Christine Antorini udelukkende Holbæk Kommunes ansøgning. Og det er med god grund, mener Per Fibæk Laursen.

DLF: Lærerne kan gøre langt mere med færre elever

"Holbæk Kommunes ansøgning er velovervejet og lover mere end Skives. Jeg synes, det er en god ide at få afprøvet dobbeltklasser med to-lærer-ordning. Almindelig fornuft og udviklingspsykologien er meget tydelig om, at børn har behov for et fast tilhørsforhold i en overskuelig gruppe, altså en fast klasse. Men der er ikke noget, der tyder på, at denne gruppe ikke kan være større, end klasserne er i dag. Så det er et spændende emne at undersøge", siger han.