Mundbindene er på vej ind i Danmark, og de kommer i mange former. Men virker de hjemmelavede overhoved?

Det har en gruppe forskere undersøgt, og resultaterne viser de i et koordinatsystem. De har målt, hvor mange dråber, der kommer igennem et mundbind, når man taler, for Corona-19 spreder sig igennem luften ridende på den type dråber. Her er den videnskabelige artikel, hvis du er frisk på den: https://advances.sciencemag.org/content/early/2020/08/07/sciadv.abd3083

Kompliceret læring på en enkel måde

Forskernes plot af data er genial til matematik af mange grunde. For det første rammer det lige ned i noget vanvittigt aktuelt som optager os alle.

For det andet er antallet af dråber totalt intetsigende, og derfor har forskerne besluttet at sætte enheden på y-aksen til antallet af dråber fra en person uden mundbind. Når de tester en person uden mundbind bliver udslaget altså 1. At normaliserer data er normalisering kompliceret stof, men her et det enkelt nok.

Derefter går forskerne i gang med at teste den samme person med forskellige mundbind. Hvis ingen dråber kommer igennem, så svarer det til nul, og lader masken en ud af ti dråber passerer, så er udslaget 0,1.

Usikkerhed på data er den tredje fine detalje. Alle målinger er forbundet med en usikkerhed, og forskerne har derfor plottet data med et symbol og desuden angivet usikkerheden på data med en lodret streg. Det er en af de ting, som viser, at dette er data fra den virkelige verden og ikke bare prisen på et antal æbler, pærer og bananer.

For det fjerde er der faktisk en maske, som øger antallet af dråber, når man taler igennem den. Det giver en fin mulighed for at tale om, hvad enheden på y-aksen reelt dækker over. Umiddelbart burde der jo ikke kunne komme flere dråber ud i luften, når man taler igennem flis, men det gør der. Man kunne tænke, at det skyldes usikkerheden på data, men hemmeligheden er, at flis deler større dråber i mindre, og lader disse mindre dråber passere ud. Der kommer altså ikke mere spyt ud på dråbeform, men der kommer flere mindre dråber. Hvis eleverne får lov til at diskuterer problemet, før de for forklaringen, vil denne erkendelse om enheder nok sætte sig som nyttig viden.

Eleverne har altså muligheden for at lære at aflæse et koordinatsystem over virkelige data. Endda data hvor enheden på den ene akse er normaliseret til det normale tilfælde, det vil sige en person uden mundbind. Og det hele er virkelighedsnært og forståeligt, selv som det faktisk er yderst kompliceret.

Hvor farligt det er at bruge bommuldsmundbind, som fanger mellem 70 og 85 % af dråberne, i forhold til kirurgiske mundbind, som fanger tæt ved 100 %, det siger undersøgelsen ikke noget om. Den siger heller ikke om flis øger risikoen i forhold til slet ingen mundbind. Igen er det et udtryk for, hvad enheden på y-aksen dækker over.

Husholdning

Hvis eleverne ikke uden videre ser, hvorfor det er interessant at undersøge andre mundbind end de certificerede, så lad dem udregne følgende ligning i grupper. Når deres egen families udgift går op for dem, så er de nok klar til at eksperimenterer med at sy mundbind:

x (personer i husstanden) * y (mundbind pr. dag pr. person) * 365 (dage pr år) * z (kr. pr. mundbind) = temmelig mange kroner

Vi er fem i min husstand og skal vi bruge to mundbind om dagen til 7,5 kr stykket, så bliver den årlige udgift oppe omkring 25.000 kr.

Husflid

Sundhedsstyrelsen har lagt link til skabeloner ud til folk, som har lyst til at sy deres egne mundbind. Det giver en god mulighed for at kombinere fag, tænker jeg. Ungerne kan bare klø på. Forskernes resultater viser, at de skal sy mundbind af bomuld, og min erfaring er, at uelastiske lagener og andet sengetøj er bedst. En gammel t-shirt er elastisk og det hele bliver derfor let noget rod :-)

https://www.sst.dk/da/nyheder/2020/gode-raad-om-brug-af-mundbindH

Og ja du har helt ret, jeg er nok præget af at have været videnskabsjournalist i et par årtier. Man bliver lidt nørdet af det, men til gengæld ser man også sammenhænge imellem alt muligt.