Dette udtalekursus er anden udgave af et materiale, der udkom første gang i 1992. Målgruppen er voksne udlændinge, der skal lære dansk på begynderniveau, og materialet træner enkeltlyd og prosodi i sammenhængende tale.
Udtalekurset består af en elevbog og et lydbånd med en række udtaleøvelser samt et lærerbånd og et hæfte med udskrift af lytte/forstå-øvelser. Disse lytteøvelser er ikke med på elevbåndet, idet eleven ikke skal have mulighed for at forberede sig på disse øvelser. Formålet er nemlig, at læreren skal kunne vurdere elevens umiddelbare evne til at forstå.
Bagerst i elevbogen findes en lærervejledning med teoretiske afsnit og et mere metodisk afsnit, som læreren kan lade sig inspirere af.
Materialet er så decideret beregnet til undervisning af voksne - både hvad angår selve indholdet i øvelserne, men også fordi der tages udgangspunkt i elever med stor sproglig erfaring på især deres modersmål - som lever isoleret i forhold til behovet og mulighederne for at bruge det danske sprog i dagligdagen.
Materialet er ikke relevant til undervisning i dansk som andetsprog i folkeskolen, men lærervejledningen indeholder nogle gode teoretiske afsnit, som lærere, der underviser tosprogede i dansk, kan blive klog på og inddrage i sin undervisning.
Til dette formål kan også anbefales 'Fonetik og udtaleundervisning' (1992) af samme forfatter og forlag.
Hørt og sagt i Danmark
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.