Et væsentligt element i folkeskolereformen er den længere skoledag, så en skoleuge kommer til at udgøre 30 timer i indskolingen, 33 timer på mellemtrinnet og 35 timer i udskolingen. Det har blandt andet vakt bekymring for, hvordan der skal blive tid til fritidsaktiviteter, og om konfirmationsforberedelsen stadig skal ligge i skoletiden. Det fremgår af høringssvarene til lovforslagene L51 og L52 om den nye folkeskolelov. Undervisningsministeriet har modtaget 66 høringssvar og de væsentligste bemærkninger er samlet og kommenteret i et høringsnotat (se link til højre).
En af de, der har afgivet et høringssvar, er biskopperne. De frygter, at kommunerne vil lægge konfirmationsforberedelsen uden for normal skoletid. Men det bliver der ingen fare for, understreger Undervisningsministeriet i sine bemærkninger.
"(…) der skal tages højde for konfirmationsforberedelsen i skolernes planlægning. Det vil sige, at konfirmationsforberedelsen så vidt muligt fortsat skal lægges inden for den tid, som undervisningen normalt foregår i, hvilket er mellem ca. kl. 8.00 og 16.00, og kommunalbestyrelsen kan således ikke henvise konfirmationsforberedelsen til om aftenen eller til andre ugedage end dem, hvor almindelig undervisning finder sted".
Lovforslag: Pædagoger kan ikke varetage undervisningen i et helt fag
Musikskoler om eftermiddagen er stadig muligt Den længere og mere varierede skoledag kommer heller ikke til at afskære børnene fra at dyrke deres fritidsinteresser ifølge høringsnotatet. Lovforslaget åbner nemlig op for, at elever, der går på musikskole eller er eliteidrætsudøvere, får godskrevet aktiviteten som undervisning.
"Skolelederen kan tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening", skriver Undervisningsministeriet i sin kommentar til høringssvarene. Det er op til skolelederen at vurdere om en elev kan undvære valgfag eller understøttende undervisning til fordel for fritidsaktiviteter, men det er skolebestyrelsen, der skal sætte rammerne.
"Undervisningsministeriet har ligeledes justeret lovforslaget således, at skolebestyrelsen skal fastlægge principper for elevernes mulighed for at deltage i undervisningen på kommunale musikskoler".
Faglig fordybelse kan også være fysisk Fra folkeskolereformen bliver indført 1. august 2014 og frem til næste folketingsvalg skal skolerne sørge for frivillige tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse til eleverne. Danske Skoleelever, Børne- og Kulturchefforeningen, KL og Skolelederforeningen havde dog gerne set, at tilbuddet blev obligatorisk med det samme. Danske Skoleelever frygter nemlig, at de svage elever ikke vil tage imod tilbuddet, mens de andre foreninger forudser planlægningsmæssige udfordringer, når der både skal være tilbud om lektiehjælp og SFO i overgangsperioden.
Der er imidlertid ikke meget forståelse hos Undervisningsministeriet, da "det fremgår udtrykkeligt af aftalen om folkeskolereformens ikrafttræden af 13. juni 2013, at lektiehjælp og faglig fordybelse skal være frivillig for elever". Det var som bekendt De Konservatives krav for at gå med i forliget om folkeskolereformen.
Faglig fordybelse og lektiehjælp kan dog forstås meget bredt og som et tilbud til både stærke og svage elever.
"Derudover er det præciseret i både lovforslagets almindelige og specielle bemærkninger, at skolerne i tiden til lektiehjælp og faglig fordybelse skal tilbyde eleverne varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, fx ved inkorporering af fysiske aktiviteter", skriver Undervisningsministeriet.
DLF: Reformen skal handle om den bedst mulige undervsining
50 procent-reglen ophæves Af høringsnotatet fremgår det desuden, at reglen, om at eleverne skal undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden (50 procent-reglen), ophæves for 4.-10. klassetrin. En ændring, som Danmarks Lærerforening ikke er begejstrede for.
Undervisningsministeriet skriver, at eleverne stadig skal undervises med udgangspunkt i deres klasse, men der skal fremover ikke sættes en kvantitativ tidsmæssig afgrænsning til mindst halvdelen af undervisningstiden.
"Da der ikke ønskes en kvantificering af omfanget af holddannelse, er det lagt ud til lokal beslutning at vurdere, hvornår der i det konkrete tilfælde er tale om, at undervisningen foregår med udgangspunkt i klassen. Det er i bemærkningerne til bestemmelsen understreget, at klassen og klassefællesskabet i betydningen af en fast afgrænset gruppe af elever skal udgøre en fast base for elevernes undervisning og trivsel. Eleverne i en klasse undervises samlet, når klassens elever arbejder under fælles ledelse frem mod fælles undervisningsmål, som forventes at måtte blive nået af eleverne", skriver Undervisningsministeriet og understreger samtidig, at det stadig ikke er lovligt at dele elever i klasser efter standpunkt, evner og andre forudsætninger. Der skal ikke gives adgang til permanent niveaudeling, og der skal løbende tages stilling til brugen af holddannelse.
Det fremgår også af notatet, at det fortsat er lærerne, der har den generelle undervisningskompetence, og at det dermed er dem, der har ansvaret for, at undervisningens faglige mål for fagene og klassetrin bliver indfriet.
Høringsnotat: Konfirmations-forberedelse skal stadig ligge i skoletiden
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.