Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Hørfrø-kyllinger kan ikke konkurrere med fisk om omega-3

"Nu ta'r vi kampen op mod fiskene" lyder det fra en flok hørfrøspisende kyllinger i en reklame fra Danpo. Men det er ikke samme slags omega-3-fedtsyrer der er i hørfrø som i fisk, så sammenligningen er vildledende, mener fødevareforsker.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
1 kommentar
16. februar 2011, kl. 11:26

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Humoren og reklameværdien hos Danpos kyllinger er der, men deres helbredsmæssige effekt kan diskuteres.

fpn.dk

Danpos videoreklame for hørfrøkyllinger

"Det er trist, at Danpo ikke reklamerer for sin hørfrøkylling uden at gøre det på fiskens bekostning. Det er direkte misvisende, når kampagnen spiller på, at kyllingen er et godt alternativ til fisken", siger seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet Charlotte Jacobsen.

Ikke samme slags fedtsyrer

Kyllingerne er vokset op som alle andre, men den er fodret med hørfrø med et så højt indhold af den flerumættede Omega-3 fedtsyre, at man ifølge Danpo ved at spise 100 gram HørfrøKylling får dækket minimum 30 procent af det daglige anbefalede behov for Omega-3. De har derfor lov til at mærke den 'Rig på Omega-3'.

Men den omega-3 der er i hørfrø er alfa-linolensyre (ALA) som er en kortkædet fedtsyre, mens den omega-3, der er i fede fisk er DHA og EPA, som er langkædede fedtsyrer. Forskerne ved ikke, om ALA har positiv effekt på menneskers helbred på samme måde som DHA og EPA.

Kyllingen omdanner ALA til DHA og EPA på sammen måde som mennesket selv gør, men den mængde kyllingen vil indeholde er meget lille, forklarer Charlotte Jacobsen.

"Problemet ligger i, at forbrugerne måske forvirres til at tro, at kylling er ligeså sundt som fisk med hensyn til Omega-3 fedtsyrer", siger hun.

Danbo venter på analyseresultater

I Danpo er man meget åben over for at tale med forskerne, og hvis det skulle vise sig at være forkert, hvad de skriver på pakkerne, vil de selvfølgelig lave det om, fortæller kommunikations- og marketingchef hos Lantmännen Danpo Søren Bisp til fpn.dk. Han får i næste uge en analyse af kyllingens fedtsyrer fra Teknologisk Institut.

"Uanset hvad, står vi med en kylling, som rent ernæringsmæssigt er bedre end den kylling, der normalt sælges. Det er jo korrekt, at hørfrøkyllingen er rig på omega-3, og hvad det præcist er for nogle fedtsyrer, det vil vi gerne diskutere, når vi har et grundlag at gøre det på".

Der er langt til at nå omega-3-målet

I fiskeribranchen er man ærgerlige over kyllingereklamerne.

"Seneste målinger fra DTU Fødevareinstitut viser, at danskerne kun spiser 154 gram fisk om ugen, hvor Fødevarestyrelsens anbefaling er 200-300 gram fisk om ugen. Fiskens Omega3 fedtsyre er livsnødvendig for kroppen - herunder koncentrationsevne og motorik. Derfor er det meget forkert, for ikke at sige vildledende, når Danpo forsøger at udhule fiskens værdi ved at påstå, at man bare kan spise kylling i stedet for fisk", siger formand for Fiskebranchen, og direktør i Danmarks Fiskeriforening, Niels Wichmann.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hørfrø-kyllinger kan ikke konkurrere med fisk om omega-3

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS