Høreforeningen vil hjælpe 400.000 danskere til bedre livskvalitet

Op mod 800.000 danskere har dagligt problemer med hørelsen, men under halvdelen bruger høreapparat. Hvis man kan få flere til at gøre noget ved deres høretab, vil det være en af de indsatser, som giver størst resultat for færrest penge, mener Høreforeningen og peger på, at op mod 15 procent af alle danskere har så store problemer med hørelsen, at det i høj grad påvirker deres livskvalitet og tilknytning til arbejdsmarkedet. Høreforeningen foreslår, at Sundhedsministeriet og Høreforeningen nedsætter en arbejdsgruppe, som i løbet af et halvt år skal komme med en plan for, hvordan de 400.000 danskere med ubehandlet høretab kan få flere gode leveår og en højere livskvalitet.

Hoereforeningen.dk: Høreforeningen vil hjælpe Sundhedsministeren til bedre liv for 400.000 danskere