Intentionen med bogen ”Højtbegavede børn i skolen – udfordring og inklusion i praksis” er ”at præsentere solid faglig viden og forståelse af børnegruppen” til lærere, pædagoger, skoleledere og forvaltningspersoner. Formålet er, at målgruppen klædes på til at forstå, udfordre samt fagligt og socialt at inkludere disse børn i skolen.
De første tre kapitler omhandler begrebsafklaring, kendetegn og identifikation af de højtbegavede børn og en uddybning af de vigtigste kendetegn gennem beskrivelser, cases og refleksionsspørgsmål til læseren. I de efterfølgende fire kapitler beskrives relationsarbejdet, vigtigheden af teamsamarbejdet, organiseringen af undervisningen og faglige udfordringer, fagdidaktiske problematikker og forældresamarbejdet. Det sidste kapitel handler om Twice Exceptionals, det vil sige børn, der er både højtbegavede og har en diagnose.
Bogen kan læses af alle, forudsætter ikke et særligt kendskab til området og tager afsæt i og læner sig op ad en omfattende litteratur- og resurseoversigt. Herudover henvises til en mængde arbejdsark, der kan findes på den medfølgende cd-rom eller downloades fra forlagets hjemmeside og umiddelbart anvendes i skolen.
Ved begyndelsen af læsningen var jeg skeptisk. For handler det i virkeligheden ikke bare om at finde nogle andre stereotype ”forståelseskasser”, vi kan putte børn ned i med et stempel på ryggen? Men nej. Forfatterne gør op med kategoriseringen ved at fastslå, at når bogens principper virker, er det ligegyldigt, om barnet er højtbegavet eller ej. Jeg er enig: Bogen kan bruges af alle, der har brug for gode idéer til spændende måder at differentiere og udvikle undervisningen på med fokus på eleven og fællesskabet. Og så giver ”Højtbegavede børn i skolen – udfordring og inklusion i praksis” en meget grundig viden om og mulighed for et mere kvalificeret arbejde i skolen med netop disse børn.
Bogen er hermed anbefalet.
Højtbegavede børn skal også inkluderes
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.