Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Højere og højere

Klik for at skrive manchettekst.

Thorkild Borup-Jensen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

En veloplagt ungdomsroman om pigen Karin, der føler sig meget almindelig, men dog bliver så tilpas meget sig selv, at hun uden på nogen måde at ville dominere formår at manifestere sig. Dels over for de voksne, blandt andre forældrene, dels over for sine jævnaldrende af begge køn.

Karin har det godt med at være målmand på det lokale pigefodboldhold. Holdet taber ganske vist de fleste af dets kampe, men sammenholdet er uspoleret heraf: uhøjtideligt, lattermildt, kammeratligt. Ved et tilfælde opdager Karin, at hun har et åbenbart talent for højdespring. Her kan hun virkelig gøre sig individuelt gældende, men dermed opstår også konflikterne. De gælder blandt andet valget mellem fællesskabet og solopræstationen, mellem den lille lokale klub og den store, fjernere liggende idrætsforening, hvor alt tages alvorligt, og prestigen er i højsædet. Konflikten mellem at være anonym og at være feteret, dermed tillige misundt og chikaneret. Konfliktfyldt bliver også forholdet til forældrene, der først i deres selvoptagethed er komplet ligeglade med datterens fritidsliv, men ender med selv at blive aktivt involveret i det.

Desuden gælder konflikten forholdet til den jævnaldrende, temmelig generte og kejtede Jonas. Holder Karin virkelig af ham; gør hun det i så fald som kammerat eller som kæreste? På en charmerende ligefrem og livfuld, humoristisk måde skildres Karins modsætningsfyldte forhold til sig selv og sine omgivelser. Skildringen er afvæbnende uhøjtidelig, men den har i al sin enkelhed sandelig mange betydningslag. Man begriber, hvorfor bogen i 2001 blev prisvinder i en skandinavisk romankonkurrence. Oplagt læsning for unge i alderen 14-16 år.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Højere og højere

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS