Højdepunkter i dansk naturvidenskab

Naturvidenskab opfattes af mange på samme tid som både ligegyldigt og vigtigt. Ligegyldigt, fordi det, forskerne beskæftiger sig med, ofte er svært for almindelige mennesker at se i større sammenhænge, og vigtigt, fordi det, når tingene mange år efter åbenbares i større sammenhænge, pludselig viser sig utrolig væsentligt. Mange mener også, at de største opdagelser er gjort, og der er således ikke andet tilbage end småtterierne, så hvorfor overhovedet interessere sig for naturvidenskab. Måske er de største opdagelser også allerede gjort, men at udelukke nye store opdagelser er en skam. Den moderne teknologi gør det muligt at udforske ting, der for blot ganske få år siden var umuligt, så de store opdagelser skal derfor nok fremover findes i den lille verden.

At Danmark har fostret nogle verdenskendte videnskabsmænd, er alment kendt, også hvilke opdagelser de i store træk har opnået international anerkendelse for, er kendt af de fleste. Imidlertid er nogle af deres store skrifter ikke kendt af den bredere offentlighed, og det er netop, hvad denne bog tager fat på. Her tages der fat i nogle skrifter fra Tycho Brahe, Ole Rømer, Niels Stensen (Steno), H.C. Ørsted og Niels Bohr, heraf flere i nyoversættelser.

Bogen er inddelt i fem hovedafsnit, hvori hver af de ovennævnte får et værk gengivet. Undervejs i teksterne henvises til et meget omfattende noteapparat bagest i bogen. Hvert afsnit afsluttes med en efterskrift skrevet af forskellige kompetente folk, hvor der gives en kommentar enten til værket, til hovedpersonen eller en kombination af begge. Efterskrifterne er ganske interessante at læse, idet man her kommer bag om værkerne på en anden måde og får indholdet sat i perspektiv. Værkerne er i sig selv lette at gå til, og man kan naturligvis selv bestemme, i hvor høj grad noteapparatet skal forstyrre ens læsning.

Hvem målgruppen for bogen egentlig er, forekommer mig uklart. Bogen skulle gerne vise naturvidenskaben som interessant og vedkommende for en bredere offentlighed, skønt jeg ikke tror, at det er dem, der læser bogen. Læserne skal nok findes blandt inkarnerede naturvidenskabsfolk - dem, der allerede kender til tingene, og som også kan læse det, der står mellem linjerne.