Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Hjørring vil nedlægge sfo med skolereformen

Hjørring satser blandt andet på den lokale idræts- og kulturverden, når kommunen med skolereformen afskaffer sfo-tilbuddet. Optjente lockoutmidler skal bruges til at dække underskud i de første reform-år i den nordjyske kommune, der også kæmper med stor elevtilbagegang.

Esben Christensen
Start debatten
5. september 2013, kl. 17:51

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Reformens markant anderledes krav til skoledagen stiller store krav til kommunerne. Nogle steder går det ud over nogle af de bærende vægge i elevernes hverdag, når de nye krav til timetal bliver en realitet fra august 2014. I Hjørring Kommune kommer skolereformen til at betyde en merudgift på knap 54 millioner kroner. Et beløb, der først og fremmest skal dækkes via mere undervisningstid fra den enkelte lærer.

Derfor har kommunen valgt at gentænke fritidstilbuddet til eleverne. Det fortæller Viggo Bilde, der er formand for børne- og undervisningsudvalget og er valgt på Lokallisten.

"I udvalget har vi arbejdet med udfordringen: Hvad betyder de intentioner, der ligger i folkeskolereformen for skolefritidsordningen? Og i udvalget har vi sagt, at vi arbejder videre med en model, hvor der er et gratis tilbud, når skoledagen ophører - og så nedlægges skolefritidsordningen", siger Viggo Bilde.

Kommunen har høj forældrebetaling på sfo'en - 71 procent - og forventer, at det økonomiske grundlag for at drive sfo vil forsvinde med den længere skoledag. Derfor arbejdes der med et fritidstilbud fra 14-15.30 og med et pasningstilbud fra 15.30 til 17, hvor den sidste del måske skal ligge i dagsinstitutionerne.

Et tilsvarende pasningstilbud etableres fra morgenstunden, hvor børnene skal have mulighed for at blive afleveret på en daginstitution klokken 6. Pasningen i ydertimerne kommer til at koste forældrene 350-500 kroner, men ellers er det udgangspunktet, at fritidstilbuddet er gratis.

Politikere stiller spørgsmål til manglende reform-finansiering

Ambitiøst samarbejde med fritidslivet Hjørring Kommune satser på at udvide samarbejdet med den lokale kultur og fritidsverden. Ligesom det lokale erhvervsliv skal komme tættere på skoledagen.

"Det kan give muligheder, at vi involverer foreningerne- så vil vi gerne høre, hvad foreningerne kan tilbyde. Vi tør godt træde de par skridt fremad", siger Viggo Bilde. Foreløbig er rammerne udstukket fra kommunen. Der skal en proces i gang fra den 1. oktober, hvor de forskellige interessenter omkring skolen bliver inviteret.

Udover indførelsen af folkeskolereformen, skal Hjørrings skolesektor spare 24 millioner om året i 2016 i forhold til dagens budget. Det skyldes primært, at kommunen frem til 2022 får 100 færre elever hver per år som følge af et fald i børnetallet.

De to første år er det planen, at et overskud fra lockouten på knap 10 millioner kroner skal dække et planlagt driftsunderskud - kommunen er endnu usikker på, hvad de reelle udgifter ved skolereformen kommer til at blive.

Lars Busk Hansen, der er formand for Lærerkreds Nord, der blandt andet dækker Hjørring Kommune ser frem til at høre mere om Hjørrings løsning.

"Jeg er ikke afvisende og i udgangspunktet er der mange positive tanker i forhold til kulturcentre, som er i overensstemmelse med "Sammen gør vi en god skole bedre"(DLF's folkeskoleudspil fra januar 2013 - red.), men så længe vi ikke kender finansieringen er vi positivt afventende", siger Lars Busk Hansen.

Regeringens egne tal viser det: Skolereformen er underfinansieret

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hjørring vil nedlægge sfo med skolereformen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS