Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Hjælp til nye lærere

Det kan være svært at begynde arbejdet som nyuddannet lærer. Et nyt hæfte sætter fokus på, hvad man som skoleleder, sikkerhedsrepræsentant og kollega kan gøre for, at den nye lærer kommer godt i gang. Der er også råd til den nye lærer selv.

Jakob Wärme Hansen
Start debatten
31. marts 2009, kl. 16:59

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Springet fra at sidde på skolebænken og pludselig selv skulle til at undervise kan være stort. Nogle gange for stort, så den nye lærer må sygemelde sig eller springer fra. Branchearbejdsmiljørådet Undervisning og Forskning har derfor udgivet hæftet 'Ny Lærer', der skal gøre begyndelsesfasen lettere.

arbejdsmiljoweb.dk

"Vi ved, at skolerne arbejder med introforløb for nye lærere. Men vi oplever, at det kan være svært at overskue de mange arbejdsopgaver og spørgsmål, de nye lærere står med. Mange nye lærere falder fra inden for de første år, blandt andet på grund af stress. Med hæftet ønsker vi at hjælpe skolerne til at sætte fokus på introforløb for nye lærere. Vi har samlet en række idéer, som forskellige skoler har haft positiv erfaring med", siger projektleder Mads Kristoffer Lund.

Planlægning er afgørende

Han forklarer, at hæftet 'Ny Lærer' er en hjælp til de personer, der planlægger modtagelsen af den nye lærer på skolen.

"Det er primært skolelederne, sikkerheds- og tillidsrepræsentanterne, men for den sags skyld også de mere erfarne kolleger. Det er dem, der skal sætte sig sammen og finde ud af, hvordan man bedst muligt tager imod den nye lærer. Der kan hæftet være en guide til, hvordan skolen aktivt kan udnytte al den energi, som den nye lærer kommer med frisk fra skolebænken", siger Mads Kristoffer Lund.

Hæftet indeholder gode råd til om arbejdsglæde og trivsel samt et overblik over, hvilke aktører der kan komme i spil.

Nye lærere skal selv på banen

Hæftet har også gode råd til den nye lærer selv.

"Den nye lærer skal selvfølgelig udvikle sin egen identitet. Men vedkommende kan have stor gavn af at hente inspiration fra de erfarne lærere, for eksempel med en tutorordning. Men det kan også være ved at støtte sig op af allerede udviklet undervisningsmateriale, så man ikke bruger unødig energi på at udvikle alting selv eller afprøve helt nye undervisningsmetoder", siger Mads Kristoffer Lund.

Branchearbejdsmiljørådet Undervisning og Forskning er sammensat af arbejdsmarkedets parter og blandt andet Danmarks Lærerforening og KL deltager.

Hæftet 'Ny Lærer' kan downloades gratis på arbejdsmiljoweb.dk og købes gennem Arbejdsmiljøbutikken.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hjælp til nye lærere

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS