Amager Fælled Skole: Slut med monarki og ned med topskatten
I forbindelse med Skolevalg 2015, som blev afholdt i januar, skulle eleverne på de deltagende skoler vælge op til tre mærkesager, de ville føre kampagne for. Nu har en evaluering udført af Københavns Universitet gjort op, hvad der var mest og mindst populært, og resultatet viser at eleverne på ingen måde begrænsede deres valg til emner, som havde direkte berøring med deres eget liv.
"Emnefordelingen viser, at der var stor pluralisme i valget af mærkesager, idet eleverne både valgte konkrete emner og mere moralske emner" skriver folkene bag Skolevalg i evalueringsrapporten. "I valgforskningen sondrer man ofte mellem fordelingspolitik og værdipolitik, og her ser vi også en god spredning af emner."
På en delt førsteplads ligger mærkesagerne "hårdere straffe for personfarlig kriminalitet" sammen med "gør aktiv dødshjælp lovlig". 30 procent af eleverne valgte de to emner. Næsten lige så mange valgte at føre kampagne for lavere priser på offentlig transport, nemlig 27 procent, mens mærkesagen "fjern topskatten" kom på en fjerdeplads.
Blå blok dannede regering ved skolevalg
En mærkesag om indførelse af niveaudeling i skolen, et emne, som må siges at være tæt på elevernes hverdag, var det derimod kun 11 procent, der ønskede at føre kampagne for. Hvilket selvfølgelig kan skyldes, at eleverne ikke går ind for niveaudeling.
Bundskraberne var mærkesagerne "nedrustning af det danske militær" (3 procent), "privatskoler skal tage et socialt ansvar" (3 procent), omlæg SU til lån (2 procent) og brugerbetaling på lægebesøg (2 procent).
Hitliste: Elevernes politiske mærkesager
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.