Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Historiker: Lærerne står med en enestående mulighed nu

Historieren Keld Grinder-Hansen har set på lærernes skiftende roller gennem 1000 års danmarkshistorie i bogen ’Den Gode, Den onde og den Engagerede’. Han mener, at den nye reform giver lærerne nye muligheder – hvis de er klar til at tage dem. Se tv-interviewet på DK4 eller her på folkeskolen.dk.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
4 kommentarer
18. december 2013, kl. 23:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

4 kommentarer

Som lærerbarn, leder af Skolemuseet og senest skolechef i Dragør har Keld Grinder-Hansen set på lærerrollen hele sit liv. Han kan godt forstå, at arbejdsgiverne ønskede et opgør med arbejdstidsaftalen. Men han er på ingen måde imponeret over måden, det blev gjort på.

"Forløbet var virkelig til dumpekarakter. Det var fatalt med den måde, de kørte hen over lærerne på. Jeg mener egentlig sagtens, at man kunne være kommet meget længere inden for arbejdstidsaftalen fra 2008, men set med skolechefbrillerne på, så var der en træghed i skolekulturen, som gjorde, at det ikke rykkede sig, så jeg kan som sådan godt forstå, at man som arbejdsgiver gerne ville rykke op i det. Men måden var helt håbløs".

En dalende status er ved at vende

Keld Grinder-Hansen har set på lærerens skiftende roller gennem 1000 år fra den forhutlede degn, der havde lærerjobbet som et ugleset sidejob, over den respekterede folkelærer i landsbysamfundet - lærerinderne, der kom med nye tanker om omsorg, forældrekontakt og trivsel - faglærerne og lønarbejderne, der talte timer og gav køb på kaldstanken.

Anmeldelse af Den gode, den onde og den engagerede

Han er ikke i tvivl om, at lærernes status dalede i 1970'erne i en kombination af samfundets kritik af dovne, indoktrinerende lærere, lærernes egen afstandstagen fra autoriteten og kaldet og den ulykkelige kamp om arbejdstiden, som fra 1993 blev det rene timetælleri.

Men han mener, at de seneste års fokus på lærerprofessionen og tilbagevenden til kaldet og den personlige lærer er skridt i den rigtige retning. Og hvis lærerne er i stand til at lægge lockouten bag sig, så ser han gode muligheder i den nye reform.

"Lærerne kan med rette føle sig kede af det og vrede over måden, de blev behandlet. Og man kan frygte, at lærerne vil svare igen med kun at gøre, hvad de får besked på, på samme måde som de gjorde 70'erne, da de blev beskyldt for at være dovne og indoktrinerende. Men det vil være fatalt, hvis de vender tilbage til lønarbejderkulturen. Det vil gøre lærerjobbet meget utilfredsstillende og sænke læreren statut igen".

I stedet håber ham, at lærerne, når de har sundet sig, vil gå engageret ind i, hvordan de kan få det bedste ud af de nye rammer.

"Hvis lærerne går proaktivt ind i ændringerne , så har de en kæmpe chance for at være med til at forme en skole, der er ved at ændre sig radikalt. Selvfølgelig er der økonomiske begrænsninger - og hvis du spørger mig, så virker det helt galt, at man fra politikernes side tænker, at de vil have en ny og spændende skoleuden at give ekstra penge, men derimod køre en sparedagsorden. Men lærerne har under alle omstændigheder store muligheder for at præge indholdet sammen med skolelederen".

Og hvis der er noget, Keld Grinder har lært af sin tid som skolechef, så er det, at det er helt umuligt at skabe så store ændringer, som reformen lægger op til, uden at have lærerne med.

"Man er nødt til ude i kommunerne at begynde med at få lærerne engagerede i projektet. Og hvis politikerne så samtidig kunne se nytten i at investere i efteruddannelse i stedet for at spare og fjerne de dokumentationskrav som elevplaner og nationale test, som tynger skolen, så er der virkelig spændende ting at hente i den nye reform for alle parter".

Rabat til medlemmer af Danmarks Lærerforening

Se tv-interview med Keld Grinder-Hansen på DK4 onsdag aften kl 22.30 eller nedenfor. Læs også interview med Keld Grinder-Hansen i første nummer af Folkeskolen efter nytår.



4 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Historiker: Lærerne står med en enestående mulighed nu

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS